Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Dorisk stilart
Over søjerne går der en flad bjælke, arkitraven, og over den igen er der en frise med en afveksling af firkantede (som regel næsten kvadratiske) felter, metoperne, der ofte er fyldt med skulpturer, og nogle felter med tre lodrette elementer, som hedder triglyffer. Disse triglyffer tjener intet praktisk formål i en stenbygning, men har muligvis haft en funktion i tidlig tid, da templerne blev bygget af træ. Under triglyfferne og under tagkanten er der nogle knopper, de såkaldte guttae, der sikkert skal forestille elementer, der var vigtige i en træbygning (en slags dyveler).
Måden, søjlerne stilledes op på og udformedes, er et andet eksempel. De havde (især i tidlig tid) en let cigar-agtig form, den såkaldte entasis, og de hældede bagud ind mod bygningen selv. Billedet til venstre viser et virkelig tydeligt eksempel fra Aphaia-templet på Aigina. Samtidig kan man her se, hvordan arkitrav og frise kroner søjlen. Sølerne danner en gang rundt om en central bygning, cella. Den 'klassiske' fordeling af søjler er, at der er dobbelt så mange søjler plus én at se ned langs siden, som der er for enden (dvs. 13 gange 6 eller 17 gange 8); men det er først med tiden, at denne regel holdes i hævd, og ikke altid. Igen er Hephaistos-templet i Athen et godt eksempel:
|