Korinthisk stilart
Som med den joniske stilart er det lettest at identificere en korinthisk bygning ud fra kapitælet. Resten af bygningens kendetegn er i realiteten også magen til dem, man finder i en jonisk bygning.
Det korinthiske kapitæl blev udviklet i tiden omkring 400 fvt.; det er ikke helt sikkert, hvordan det skete. Antikke kunsthistorikere tilskriver opfindelsen til en billedhugger, Kallimakhos.
Grundlæggende er det korinthiske kapitæl en videreudvikling af det joniske, der består i, at man erstatter eller udbygger de joniske volutter med blade fra en akanthusplante. Der er uendelig mange varianter, som man også kan forsikre sig om ved at følge de links, der er på denne side.
Det ældste eksempel var efter sigende at finde i templet i Bassai på Peloponnes, men det er gået tabt. Et andet meget tidligt eksempel på anvendelsen var i en rund-bygning i Epidauros, som på ydersiden havde en søjlegang i dorisk stil, men på indersiden, inde i bygningen, en tilsvarende søjlegang i korinthisk stil. Billedet til højre er ikke fundet i selve bygningen, men i nærheden; måske er der tale om den model, de øvrige kapitæler blev lavet efter.
Det korinthiske kapitæl var en kostbar løsning, og den fandt tilslutning navnlig fra kongerne i hellenistisk tid og senere i Rom, ikke mindst i kejsernes bygningsværker. Romersk arkitektur vrimler med bygninger af den art, f. eks. i det elegante Maison carrée i Nimes i Provence, eller templet for Augustus og Livia i Vienne, også i Provence. Den måske mest overdådige bygning i korinthisk stil var templet for Zeus i Athen, Olympieion, som blev bygget færdig under kejser Hadrian.