Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
TempelarkitekturGræske templer var bygget efter temmelig bestemte regler - de skulle holde sig til enten den doriske, den joniske eller den korinthiske byggestil. Den letteste måde at se forskel på dem, er de søjler, der omgav templerne, og især toppen af søjlen, kapitælet. Et dorisk tempel har søjler, der øverst har ligesom en lille pude - 'ekhinus'. Et jonisk tempels søjler ender i 'volutter' - og et korinthisk har øverst nogle stiliserede blade af akanthus-planten, ofte kombineret med nogle volut-agtige ting. Den korinthiske søjle er nemlig en videreudvikling af den joniske. De tre kapitælformer ses herunder; man kan klikke på billederne og se mere udførlige redegørelser.
Undertiden blander man de forskellige søjleordener sammen - navnlig den joniske og den korinthiske. Det sker især i senere tid, og ikke mindst hos romerne (f. eks. på Colosseum, der ganske vist ikke er et tempel). Romerne overtog nemlig grækernes arkitektoniske regler og arbejdede videre med dem på mange måder. Endelig findes der en form for søjler, der består af menneskelige figurer; hvis de er kvinder, kaldes de karyatider (det berømteste eksempel er fra Erechtheion på Akropolis i Athen. BemalingTemplerne var oprindelig bygget af træ, men efterhånden gik man over til at bygge dem i forskellige former for sten. Den fineste form for sten var marmor, men det havde man mange steder slet ikke råd til. Så brugte man de stenformer, man havde i nærheden, ofte meget uregelmæssige former for sten. Zeus-templet i Olympia var f. eks. bygget af en lokal stenart. For at give søjlerne en jævn overflade, fyldte man hullerne i stenene ud med stuk, og derefter malede man såvel søjler som andre dele af templet. Bemalingen er så godt som altid forsvundet nu; men den kan findes i beskyttede hjørner af bygningerne. Modellen herunder forestiller Aphaia-templet på Aigina, som man mener, det har været bemalet.
SkulpturerSkulpturer var altid bemalede, selvom de normalt var af bedre materiale, som regel marmor. Skulpturer kunne indgå i templerne i gavlfelterne og i metoperne på doriske templer; joniske og korinthiske templer havde ingen metoper, men kunne til gengæld have en frise på arkitraven over søjlerne. Det var meget almindeligt, at der var opstillet skulpturer også på taget, ofte over gavlen, men også på tagets hjørner. |