Arkhonterne

'Arkhont' betyder 'leder' på græsk, men faktisk var arkhonterne i Athen på demokratiets tid ikke ledere af ret meget. Det har de sikkert været i tidligere tid - embedet fandtes også før demokratiets indførelse i 509 fvt. F. eks. var Solon arkhont i 594/3 fvt.

Der var 9 arkhonter, og de blev 'valgt' ved lodtrækning.

Den fineste arkhont hed arkhon basileus ('konge-arkhonten'), den næst-fineste polemarkhos ('anfører i krig', men den funktion overgik til strategerne meget tidligt). Seks af dem gik under navnet arkhon thesmothetes ('rets-fastsætter'); deres funktion var da også at stå for retsvæsenet, selvom retssager i demokratiets tid blev behandlet af domstolene, der var sammensat af mange dommere.

Arkhonterne havde en lang række religiøse funktioner og stod for mange af de store begivenheder i Athen - drama- og sports-fester osv.

Arkhonternes embedsår gik fra højsommer til højsommer (de tiltrådte i måneden Hekatombaion ligesom de fleste andre embedsmænd). Den fineste arkhont var 'eponym', dvs. at han gav året 'navn'. I Athen havde man altså en tidsregning, hvor man skulle huske rækkefølgen af arkhonter for at vide, hvornår noget var sket. Det er også grunden til, at årstalangivelser for Athen altid er f. eks. '325/4 fvt.' - arkhont-året 'krydser' jo vores år, der begynder i januar (som romernes ...)

Efter endt embedsførelse stod arkhonterne til ansvar overfor domstolene - ligesom alle andre embedsmænd.

'Bestod' en arkhont denne prøve, blev han optaget i Areopagos-rådet, hvor han sad resten af sit liv. Også dette var en rest fra meget gamle dage.

Til oversiden