Demer, trittyer og phyler
Befolkningen i Athen var inddelt i 10 phyler ('stammer'), der hver var inddelt i tre trittyes ('tredjedele'), der hver igen bestod af et antal demer. Det var i demerne, befolkningen grundlæggende var organiseret, og det var der, 'folkeregisteret' blev ført (eller det nærmeste, man havde til et folkeregister). Borger blev man i Athen, når medlemmerne i en deme accepterede en som medlem. Det krævede som regel, at både ens mor og far var indfødte athenere.
Egentlig betyder ordet demos i denne sammenhæng 'landsby', og oprindeligt har medlemmerne af en deme sikkert også boet tæt på hinanden. Men tilhørsforholdet til en deme var arveligt og bestod, selvom man flyttede et andet sted hen. Allerede i 400-tallet er medlemmerne af en deme tilsyneladende spredt ud over hele den halvø, Attika, som Athen ligger på.
Men tabet af det geografiske var ikke noget problem, som man så det i Athen. Demerne lå naturligvis et bestemt sted i Attika, Athens opland, og demerne i en bestemt trittys lå også som regel tæt på hinanden. Men de tre trittyer, der udgjorde en phyle, lå forskellige steder i Attika - én ved kysten, én inde i landet og én i eller i nærheden af byen. Borgerne blev altså godt og grundigt blandet mellem hinanden, når de skulle fungere som deme eller phyle (begge havde forskellige funktioner, f.eks. folkeregister, der krævede, at medlemmerne mødtes - og altså kom fra alle egne af Attika). Og alting tyder på, at netop denne blanding på kryds og tværs var en vigtig pointe i systemet.
Hele deme-trittys-phyle-systemet blev fastlagt af Kleisthenes i slutningen af 500-tallet f. Kr. Systemet erstattede et system, der var baseret på slægtsforhold og derfor favoriserede de gamle, adelige slægter. I dette ældre system blev borgerne registreret i broderskaber, 'phratrier' (selvom medlemmerne selvfølgelig ikke reelt var brødre), der via slægterne var organiseret i fire gamle 'stammer', phyler. Ved at blande befolkningen på alle leder og kanter lykkedes det Kleisthenes at bryde de gamle sociale strukturer og sætte gang i nye - der allerede var eller i hvert fald førte til demokratiske.
Både slægterne og phratrierne havde fra gammel tid også religiøse funktioner, og disse kulter fortsatte naturligvis. Men Kleisthenes lod også den nye struktur få religiøs betydning. De ti phyler var opkaldt efter gamle, mytiske helte i Attika, og man udviklede myter, der passede til. Og man lod både demer og phyler have kulter, der skulle passes.
Til at passe dette system på de forskellige niveauer fandtes der 'ledere af phylen' (phylarkher) og 'ledere af demen' (demarkher). De ti phyler var også grundstammen i Athens militærvæsen, dets 'regimenter'.