Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Formueskat i Athen (eisphorá)De rigeste indbyggere (også fremmede, metoiker) i Athen havde pligt til at svare en procentsats af deres formue i skat, hvis byen kom i pengeproblemer, typisk under militær mobilisering. Denne skat hed eisphorá. Vi ved, den fandtes allerede i 400-tallet fvt., men man ved så godt som intet om eisphora før 400 fvt., så det, der står her, handler om tilstanden i 300-tallet. Det var folkeforsamlingen, der pålagde skatten og den procent, den skulle opkræves med, når forsamlingen fandt det nødvendigt. Fra 347 fvt. blev den opkrævet fast til et beløb af 10 talenter; men der kunne altid vedtages en ny opkrævning. Skatten påhvilede personer med en formue over 3-4 talenter; talent var en pengeværdi. Samlet udgjorde denne gruppe af befolkningen omkring 1200-1500 personer. Det betød naturligvis, at opkrævningen af skatten kunne tage tid, hvis man skulle opsøge hver enkelt af disse personer, og i 378 fvt. organiserede man dem i 100 grupper, symmorier, på op til 15 personer i hver. Ikke længe efter 378 udpegede man også tre personer i hver gruppe med pligt til at betale den forlangte procent med det samme og så kræve de øvrige medlemmer af gruppen for deres bidrag bagefter. Det har gjort det betydeligt lettere, og meget hurtigere, at rejse de penge, byen havde brug for i den konkrete situation. Opgaven med at udrede skatten hurtigt hed proeisphora og var naturligvis særligt byrdefuld. Til gengæld kunne man ikke samtidig blive pålagt den anden form for rigmands-beskatning, Athen kendte, liturgi; proeisphora var selv en liturgi, og hurtig og effektiv betaling har sikkert betydet, at indbetaleren har kunnet sole sig i sine medborgeres beundring og taknemmelighed, som med de andre liturgier. Man anså i hvert fald denne sociale positionering som en vigtig grund til, at de rige overhovedet ville betale. Ikke desto mindre har mange forsøgt at unddrage sig betaling. Det har været så meget lettere, som betalerne selv skulle opgive deres formue - der var ingen central ejendomsvurdering. Det betyder formentlig, at der har været et betydeligt 'mørkebeløb', der først blev synligt i virkelig alvorlig krise, om overhovedet. Kontante pengebeløb har været meget lette at holde skjult. Vanskeligere har det været med jordejendom eller værksteder med mange slaver. I tilfælde af, at man følte sig afkrævet et urimeligt stort beløb, kunne man rejse en antidosis-sag. Den bestod i, at man påstod, at en anden person havde større formue end en selv, og fandt domstolen, at dette var rigtigt, kunne man - simpelthen - bytte formue. Normalt betalte folk dog hellere end bytte. Det samlede beløb, man regnede med at kunne beskatte, var ca. 6000 talenter. Hvad det vil sige, er meget svært at afgøre (se om penge og købekraft). Det er afhængigt af en lang række forhold, som ændres over tid og sted, og som kan variere efter kvalitetskrav. Demosthenes siger i en af sine taler, at det koster en talent at holde et fuldt bemandet krigsskib på søen i 3 måneder (1. filippiske tale, par. 28). Men det kan højst give en fornemmelse af, hvad pengene strakte til - der kan være store forskelle. |