Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Borgeropgave i Athen (leitourgía)En lang række opgaver i driften af det athenske samfund blev pålagt enkeltpersoner sammen med enten hele eller en stor del af den udgift, der fulgte med. Det kan minde om, hvad der sker i moderne tid, når en privat fond støtter en kulturel eller social aktivitet, f. eks. som sponsor for en sportsklub, men forskellen er, at man i Athen ikke valgte at udføre eller betale for aktiviteten, men får den pålagt. En sådan aktivitet kaldtes en leitourgía, en liturgi. Liturgier er altså en beskatningsform, og de bidrager stærkt til skattetrykket i Athen. Uden liturgier ville Athens finanser hurtigt være brudt sammen. Liturgi-institutionen spiller en stor rolle i forbindelse med teateropførelser. En instruktør/forfatter, der fik optaget et stykke til en af Athens teaterfestivaller, fik af byen 'tildelt et kor', men det var en privatperson, der betalte. Hans betegnelse var khoreg, 'korfører'. Den, der betalte for opførelsen, fik stor personlig prestige, hvis hans opførelse vandt. Og det samme udspandt sig med en lang række af de tilsvarende kulturelle begivenheder i Athen. For personer, der havde ambitioner i politik eller bare nød, hvis deres medborgere havde respekt for dem, var det en nødvendig omkostning at påtage sig den slags kulturelle liturgier. Denne form for liturgi kunne også blive pålagt en metoik, en fremmed, der boede og tjente sine penge i Athen. Kun borgere kunne få pålagt den anden form for liturgi, trierarkhi, kommando over et krigsskib med alt, hvad det indebar af vedligeholdelse. Trierarkhen får skibet og dets udrustning udleveret af byen, og et vist beløb til driften, ligesom de roere, der skal mønstres, i princippet får dækket deres sold af byen. Men i praksis er der sjældent penge nok, og da det påhviler trierarkhen at stille med et kampdueligt skib, får han næsten altid ekstra udgifter. Trierarkhi har været en tung opgave, og der er tegn på, at mange forsøgte at undgå den - se f. eks. Demosthenes' Tale om kransen for kommandoen, der tegner et lidt dystert billede - sikkert overdrevet. Men ude til søs har det været vanskeligere at sole sig i medborgernes beundring, og man kan jo godt forestille sig, at rige personer har haft andet at tage sig til end at sejle rundt som kaptajn på et krigsskib. Mange har ladet opgaven gå videre til andre, mod betaling. Trierarkhiet har været anset som en stor belastning. Det anerkender systemet også. I tilfælde af, at man mener, en anden er mere oplagt til opgaven, kan man rejse en antidosis-sag for domstolen. Vinder man den, skal modparten enten overtage opgaven - eller bytte formue. I praksis hører vi kun om, at taberen i sagen påtager sig opgaven. Desuden kan man få pålagt opgaven i fællesskab med en anden, der så er ens syn-trierarkh. Derved bliver byrden naturligvis mindre, og kun én af de to (eller flere) syntrierarkher behøver at sejle med. Det er kun de allerrigeste borgere, der kan blive pålagt en liturgi, i praksis nok mere eller mindre de samme, som betaler formueskat, eisphora. Ligesom dem, der betalte formueskat, var inddelt i symmorier fra 378 fvt., blev også de potentielle trierarkher inddelt i symmorier i 358 fvt. Om det drejer sig om de samme, er usikkert. Forskellige grupper er fritaget for opgaven - enker, umyndige børn, og sidst men ikke mindst personer, der har betalt en liturgi i det forgangne år. Man kan ikke pålægges en liturgi - af nogen art - to år i træk. |