Talerne (rhetores)

Folkeforsamlingen bestod for størstedelen af meget lidt professionelle politikere - helt almindelige borgere i Athen. Men blandt dem fandtes en lille gruppe, der til gengæld var meget erfaren, og i Athen identificerede man denne gruppe som rhetores, 'talerne'.

Der var ingen som helst kvalifikationer krævet til dette hverv - der er ikke tale om folk, der havde studeret politik eller lignende. Men det var mænd, der var kendt, og som deltagerne i mødet havde bestemte forventninger til. De bekrigede også hinanden med meget krasse midler.

Meget ofte blev de anvendt til særlige funktioner, f. eks. som udsendte forhandlere til fremmede stater; de har også typisk haft et stort netværk ikke alene i Athen selv, men ud over resten af Grækenland og videre ud i verden.

Ofte har enkelte af disse talere haft et tæt samarbejde med en af generalerne, i hvert fald i en periode; og de har også arbejdet sammen indbyrdes, når det var aktuelt. Men man kan formentlig ikke tale om egentlige parti-dannelser. Der var i hvert fald ingen parti-organisation, ingen partiformænd, ingen partikontorere, ingen programmer osv.

Udtrykket talere og generaler (græsk: 'rhetores kai strategoí') er dog det nærmeste, man kan komme til et udtryk for 'politiker'.

De initiativer, disse politikere tog i folkeforsamlingen, kunne indklages for domstolene, og et nederlag ved en sådan proces kunne afbryde en politikers løbebane.

Nogle af de berømteste politikere i Athen er folk som Perikles eller Demosthenes. Perikles, der levede i 400-tallet, var 'general'; på Demosthenes' tid var denne funktion ikke længere nyttig for en politiker, der ønskede at virke gennem folkeforsamlingen, og Demosthenes blev aldrig valgt til strateg.

Til oversiden