Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
StrategerStrateg betyder 'general' på græsk. Strategerne var Athens militære ledere. Der var 10 af dem. De blev valgt ved afstemning hvert år i folkeforsamlingen. De udfyldte en lang række funktioner af militær karakter; kun få af dem kom nogensinde til at kommandere militære styrker i kamp. Kommando over store militære styrker er selv i et lille samfund som Athens en kompliceret affære, og der var ikke mange, der kunne. Strateger kunne derfor genvælges, undertiden endda uden selv at være tilstede. Det skete især, når de allerede var i tjeneste ude på havet. Embedet som strateg var naturligvis meget vigtigt i Athen - langt vigtigere end det gamle lederembede som arkhont - ikke mindst fordi det kunne forlænges i det uendelige. Flere af de ledende athenske politikere var strateger i mange år, f. eks. Perikles. Som alle andre embedsmænd i Athen stod strategerne til ansvar overfor domstolene for deres embedsførelse. |
Sidst revideret 13. 9. 2011