Siden er endnu ikke færdig; den når kun til februar 43

Den urolige periode fra Caesars til Ciceros død  
15. 3. 44, middag Caesar myrdes i senatet af en gruppe under ledelse af Marcus Junius Brutus og Gaius Cassius Longinus; alle på nær morderne flygter
Resten af dagen er der udbredt forvirring blandt folk; butikker lukkes mm.
15. 3., eftermiddag Caesar-morderne holder en tale til folket og trækker sig tilbage til Capitolium, hvor en del sympatisører slutter sig til dem; andre (f. eks. Cicero) besøger dem bare. - P. Cornelius Dolabella antager konsul-værdigheden, som var ham tildelt som Caesars afløser, når denne skulle rejse til østen for at kæmpe mod partherne. Nu håner han Caesar.

Caesar-tilhængerne holder møde. Marcus Antonius, konsulen, får M. Aemilius Lepidus, Caesars næstkommanderende på det forestående felttog, til at sætte sine tropper i højeste beredskab. Hirtius anbefaler en behersket reaktion; Antonius er tilbøjelig til at følge ham
15. 3., aften Antonius sikrer sig Caesars papirer fra hans kone Calpurnia
16. 3. 44 Lepidus besætter Forum med soldater; Caesar-morderne holder endnu en tale for folket (igen uden succes)
17. 3. 44 Senatet mødes i Tellus-templet. Man enes, på Ciceros forslag, om en 'amnesti', om ikke hverken at rose eller straffe Caesar-morderne, og i øvrigt lade alle Caesars beslutninger stå ved magt

Om eftermiddagen holdes folkeforsamlinger både på Capitolium og på Forum

Om aftenen er Brutus gæst hos Lepidus, Cassius hos Antonius som tegn på forsoning
18. 3. 44 På et senatsmøde fordeles provinserne for det følgende år; både Caesarianere og Caesar-mordere får
19. 3. 44 Caesars testamente åbnes: Gaius Octavius, Caesars grandnevø, viser sig at være Caesars hovedarving. Han opholder sig i Apollonia Nordvestgrækenland
20. 3. 44 Caesar begraves. Antonius holder en følelsesfuld tale, og mængden går amok; Caesars lig brændes på Forum, og der indledes en (resultatløs) klapjagt på Caesarmordere
7 - 13. 4. 44 Cicero, Brutus og Cassius forlader Rom
11. 4. 44 Caesars arving Octavius er landet i Italien
april, midt Antonius får i senatet tildelt provinsen Makedonien for det næste år; Dolabella får Syrien. Antonius er utilfreds
april, slut Octavius er i Rom; Antonius rejser ud i Italien for at samle militær støtte; Dolabella bremser den romerske befolknings manifestationer af hengivenhed til den døde Caesar
maj, midt Octavian mødes med Antonius for at kræve sin arv udbetalt, men afvises.
2. 6. 44 Antonius lader en lov vedtage i folkeforsamlingen om, at han skal have provinsen Gallien syd for Alperne for en femårig periode; straks efter vedtages en lov om uddeling af jord. - Nogle af soldaterne, Caesar havde samlet til felttoget mod partherne, begynder en overflytning til Italien
8. 6. 44 Brutus og Cassius får tildelt opsynet med Roms kornforsyning fra Asien og Sicilien
7. - 13. 7. 44 Apollo-festen afholdes i Rom af Marcus Brutus, årets praetor urbanus. De modtages ikke med den jubel, som Brutus havde håbet
20. - 30. 7. 44 Festlighederne til fejring af Caesars sejr afholdes af Octavian; succes; på himlen ses en komet, der tages som 'Caesars stjerne'; Octavian udnytter fænomenet i propaganda
juli 44, slut Antonius markerer en tilnærmelse til senatet, Brutus og Cassius; Brutus og Cassius viser sig også forsonlige. Antonius er i stærk konflikt med Octavian
1. 8. 44 Caesars svigerfader L. Cornelius Piso Caesoninus holder en skarpt kritisk tale mod Antonius (indholdet nu ukendt)
august 44, begyndelse Caesars veteraner tvinger Antonius og Octavian til at finde sammen; Antonius skifter politik og angriber senatet og Caesarmorderne
august 44, slut Brutus og Cassius forlader Italien med kurs mod øst. Cicero er også på vej, men ombestemmer sig
2. 9. 44 Cicero holder i senatet den 1. philippiske tale af i alt 14 rettet mod Antonius
19. 9. 44 Antonius svarer på Ciceros angreb. Han anklager bl. a. Cicero for at have stået bag mordet på Caesar. Samtidig intensiverer Antonius 'kulten' af Caesar
22. 9. 44 (cirka) Mordforsøg på Antonius; Antonius mere end antyder, Octavian stod bag
9. 10. 44 Antonius tager til Syditalien for at tage imod soldaterne fra Makedonien (se under 2. 6.)
oktober, midt Octavian rejser til Syditalien for at samle en hær af Caesars veteraner
oktober, slut Antonius må kvæle mytteri i sin hær med henrettelser; man mistænker Octavian for at stå bag mytteriet. Herefter sendes tre legioner af hæren dels til Gallien; Antonius tager en eller to legioner med sig tilbage til Rom
1. 11. 44 Octavian knytter sig til Cicero; Cicero påtager sig noget tøvende opgaven som politisk vejleder
10. 11. 44 Octavian har lejret sine soldater udenfor Rom; han holder en tale imod Antonius, men hans soldater nægter at kæmpe mod Antonius (konsulen, dvs. statsoverhovedet) og hans hær, og han må trække sig væk fra Rom mod nord
november, midte Antonius vender tilbage til Rom og angriber i en tale hårdt Octavian og Cicero
24. 11. 44 En af Antonius' legioner, legio Martia, går over til Octavian
28. 11. 44 Endnu en legion, legio quarta, falder fra Antonius. Ved et møde i senatet om aftenen deles provinser ud til årets prætorer; Antonius' bror Gajus Antonius får Makedonien
29. 11. 44 Antonius samler sine styrker og tager til provinsen Gallien syd for Alperne (se under 2. 6. 44). Som konsul kan han gøre det helt lovligt
20. 12. 44 Decimus Brutus, statholder i provinsen Gallien syd for Alperne, erklærer offentligt, at han ikke vil overgive provinsen til Antonius. Brutus har barrikaderet sig i byen Mutina (nu Modena)
Ciceros 3. og 4. philippiske tale; den 3. holdt i senatet, den 4. holdt for folket efter senatsmødet; Cicero støtter naturligvis Decimus Brutus
1. 1. 43 Gajus Vibius Pansa og Aulus Hirtius tiltræder deres konsulat (de var forud-udpegede af Caesar, men de er 'moderate' Caesarianere og tager afstand fra Antonius)
Ved senatsmødet samme dag foreslås det, at man skal forhandle med Antonius (Cicero er voldsomt imod: 5. philippiske tale); desuden tildeles der Octavian en række privilegier, især en rang, der gør hans kommando over en hær lovlig, og retten til at tale i senatet blandt de første
4. 1. 43 Forhandlingsdelegationen vedtages, men som ultimatum til Antonius, og forhandlerne skal være tilbage inden 20 dage. Samtidig ophæves en lov af Antonius og jorduddeling (se 2. 6. 44)
I sin 6. philippiske tale ophidser Cicero folket mod Antonius; han vil have krig
januar, midte Konsulen Hirtius og Octavian drager i felten mod Antonius; konsul Pansa fortsætter med at rekruttere nye soldater
januar, slutningen I sin 7. philippiske tale forsøger Cicero at holde senatet til ilden
2-4. 2. 43 Forhandlerne vender tilbage; Antonius stiller modkrav, der ikke accepteres; staten erklæres i undtagelsestilstand
I den 8. og 9. philippiske tale søger Cicero at skærpe senatets reaktion mod Antonius
februar 43 Modstanden mod Antonius i senatet skærpes, især drevet frem af Cicero. Men mange vil ikke være med; prætoren Publius Ventidius samler tropper til Antonius' hjælp, men kan ikke nå frem
44-42 Brutus og Cassius tager kontrollen over det østlige romerrige. På havet hersker Pompeius' søn Sextus Pompeius
43 Stridighederne mellem Antonius og Octavian bilægges; sammen med Marcus Aemilius Lepidus danner de det 2. triumvirat; omfattende udrensninger (proskriptioner) i Rom
 

Sidst revideret 15. 4. 2004 af Simon Laursen