Det deliske søforbund

I 478/477 fvt. indgik Athen og en række bystater, mange beliggende på øer i det ægæiske hav, en militær alliance, hvor de lovede at have de samme fjender og venner som hinanden - dvs., det var en alliance, hvor de både blev beskyttet af de andre, hvis de blev angrebet, og skulle deltage i militære operationer af offensiv karakter. Ledelsen kom fra starten til at ligge hos Athen, og en athensk politiker, Aristeides fik til opgave at ansætte de enkelte staters bidrag.

Sit navn fik alliancen, fordi den havde hovedkvarter på den lille ø Delos i Ægæerhavet. Her lå fra gammel tid en fælles Apollon-helligdom for de joniske byer, herunder Athen, og det gav alliancen en legitimitet, den ikke ville have haft, hvis hovedkvarteret (dvs. der, hvor alliancens penge lå) havde ligget i en større by. Men i slutningen af 450'erne fvt. blev kassen flyttet til Athen.

Athen havde først været uvillig til at påtage sig ledelsen af alliancen. Men som årene gik, fik den mere og mere karakter af et 'imperie', Athen dominerede; flere bystater forsøgte at trække sig ud, men blev forhindret i det med militære midler.

Oprindelig var alliancens formål at fortsætte kampen mod perserne efter perserkrigene. Men som tiden gik, blev forbundet snarere er redskab for Athen i dets kamp mod Sparta og det forbund på Peloponnes, som Sparta kontrollerede. Krigen mod perserne blev formelt afsluttet i 449 fvt. I den peloponnesiske krig brugte Athen den deliske alliance aldeles efter forgodtbefindende.

Med overførslen til Athen af alliancens kasse begyndte man i at opstille regnskaber på sten. Disse indskrifter er af stor betydning for forståelsen af, hvad der skete i samspillet mellem byerne. Ikke desto mindre er der stor uenighed om mange detaljer i forbindelse med det deliske søforbund.

Hovedkilden til oprettelsen af forbundet er Thukydid, 1. bog kap. 95 - 97. Aristeides' bidrag er omtalt i Plutarks Aristeides-biografi kap. 24 og athenernes statsforfatning kap. 23.