Kongetiden - Kort (til 300 fvt.):
|
|
753
|
Romulus grundlægger (ifl. sagnet) Rom
|
|
Roms mytiske konger:
Numa Pompilius
Tullus Hostilius
Ancus Marcius
Tarquinius Priscus
Servius Tullius
|
534 - 509
|
Tarquinius Superbus
|
|
|
Republikken (til 133 fvt.) - Kort (200 fvt.):
|
|
509
|
Lucius Junius Brutus fordriver Tarquinius Superbus
Republikken grundlægges; Brutus første consul
|
341-338
|
Krig mod latinerne; Rom har endelig kontrol med sit 'nærområde'
|
298-290
|
Tredje samnitiske krig; Rom er eneherre i Italien
|
264-201
|
Første og anden puniske krig mod Karthago; Rom bliver dominerende magt i det vestlige Middelhav
|
149-146
|
Tredje puniske krig (Karthago jævnes med jorden)
Fjerde makedoniske krig; Makedonien (Nordgrækenland) gøres til provins
|
133
|
Rom arver kongeriget Pergamen (vestlige Lilleasien)
|
|
|
Republikken (133 - 31 fvt.) - Kort (100 fvt.): - Republikkens styreform
|
|
133 - 122
|
Brødrene Gracchus' forsøg på sociale reformer - borgerkrig
|
91-88
|
Forbundsfællekrigen
|
89-78
|
Borgerkrige mellem Marius og Sulla
|
62
|
Pompeius sejrer endeligt over Mithridates, konge af Pontos (Sortehavet). Rom er nu dominerende magt i øst.
|
60
|
'1. triumvirat'
|
49-45
|
Borgerkrig mellem Caesar og Pompeius.
|
46-44
|
Caesar enehersker; i 44 myrdes han
|
44-31
|
Borgerkrig med mellemrum, mellem forskellige personer, afsluttes med Octavians sejr ved Actium
|
|
|
Augustæisk tid (31 fvt. - 14 evt.) - Kort (år 0):
|
|
|
|
'Principatet', tidlig kejsertid (14 - ca. 250 evt.) - Kort (100 evt.): - Stamtræ for den julisk-claudiske kejserfamilie
|
|
14 - 37
|
Tiberius kejser.
|
37 - 41
|
Caligula kejser.
|
41 - 54
|
Claudius kejser.
|
54 - 68
|
Nero kejser.
|
68 -69
|
Trekejseråret - Galba, Otho og Vitellius kejsere på skift
|
69 - 79
|
Vespasian kejser.
|
79 - 81
|
Titus kejser.
|
81 - 96
|
Domitian kejser.
|
96 - 98
|
Nerva kejser.
|
98 - 117
|
Trajan kejser.
|
117 - 138
|
Hadrian kejser.
|
138 - 161
|
Antoninus Pius kejser.
|
161 - 180
|
Marcus Aurelius kejser.
|
180 - 192
|
Commodus kejser.
|
193
|
Magtkampe. Pertinax og Julian I kejsere.
|
193 - 211
|
Septimius Severus kejser.
|
211 - 217
|
Caracalla kejser (medkejser siden 198)
|
209 - 212
|
Geta medkejser
|
212
|
'Constitutio Antoniana'. Kejseren giver alle frie mænd i romerriget romersk borgerret.
|
217 - 218
|
Magtkampe. Macrinus og Diadumenianus kejsere.
|
218 - 222
|
Elagabal kejser.
|
222 - 235
|
Alexander Severus kejser.
|
|
|
'Dominatet', sen kejsertid (ca. 250 - 476 evt.)
|
|
238 - 284
|
Krisetid - mange kejsere og modkejsere, hyppige borgerkrige samtidig med stærke angreb fra øst og fra Germanien. - Kun enkelte kejsere nævnes.
|
238 - 244
|
Gordian III kejser.
|
249 - 251
|
Decius kejser. - Omfattende kristenforfølgelser.
|
253 - 268
|
Gallienus kejser.
|
270 - 275
|
Aurelian kejser. - Den 'aurelianske' bymur bygges.
|
284 - 305
|
Diocletian kejser.
|
303 - 312
|
Omfattende kristenforfølgelser.
|
293
|
'Tetrarchiet' indføres.
|
306 - 337
|
Konstantin den Store kejser.
|
312
|
Constantin besejrer sin modkejser Maxentius lige nord for Rom; han tror sig hjulpet af den kristne gud og giver religionen officiel anerkendelse.
|
324
|
Constantin grundlægger 'østens Rom', Konstantinopel (Istanbul)
|
337 - 361
|
Constantius II kejser i øst; 350 - 361 også i vest.
|
337 - 350
|
Constans kejser i vest.
|
360 - 363
|
Julian II, den 'frafaldne' (Apostata) kejser.
|
378
|
I slaget ved Hadrianopolis lider romerne et voldsomt nederlag til goterne. Folkevandringerne tager herefter fart.
|
378 - 395
|
Theodosius I
|
395
|
Riget deles reelt i øst og vest mellem Arcadius og Honorius.
|
406 - 439
|
Alle vestlige provinser løbes overende af germanske folkeslag.
|
408 - 450
|
Theodosius II kejser i øst
|
476
|
Den sidste vestromerske kejser, Romulus Augustulus, afsættes af den gotiske kong Odoacer.
|
|
|