Roms erobring af Grækenland
Roms første militære indsats på græsk jord fandt sted, mens romerne var optaget af den anden puniske krig, og de brugte ikke mere på den første makedonske krig i Grækenland end allerhøjst nødvendigt.
Men da kampen mod Karthago er slut, vender romerne tilbage til Grækenland med den anden makedonske krig for at markere overfor kong Philip V af Makedonien, at de ikke vil finde sig i ret meget fra hans side. De giver de græske byer frihed og garanterer den overfor Philip. Derefter vender de tilbage til Italien.
Men det magttomrum, romerne har efterladt ved at stække makedonerne, lokker kong Antiokhos III af Syrien til at se, om han kan gøre sin magt gældende i området. Romerne vender tilbage og udkæmper en krig for at presse Antiokhos væk igen. Navnlig det lille kongedømme Pergamon står tæt sammen med Rom under disse kampe. Pergamon ser Rom som sin garant mod Antiokhos' ambitioner.
Som tiden går, føles Roms kraft mindre i Grækenland, og de konservative kræfter, som Rom støtter, får sværere og sværere ved at holde sig ved magten. Da Philips efterfølger Perseus blander sig i de indre stridigheder i Grækenland, erklærer Rom den tredje makedonske krig i 171 fvt. I begyndelsen af krigen har Perseus medgang, og mange græske stater støtter eller hælder til at støtte ham, men i 168 bliver Perseus endelig slået og Makedonien og andre dele af Grækenland omorganiseres efter Roms ønsker. Makedonien bliver delt i fire republikker; kongedømmet afskaffes. Rhodos var under krigen faldet fra Rom og straffes ved, at romerne gør den gamle, hellige ø Delos til en frihavn, der har let ved at udkonkurrere Rhodos. Statsforbundet Akhaia må sende 1000 ledende medlemmer til Rom som gidsler - heriblandt Polybios, historikeren.
I årene, der fulgte, var romerne ikke trygge ved forholdene i Grækenland, og da et oprør bryder ud i 149 fvt., anført af en vis Andriskos, der hævder at være legitim arving til Makedoniens trone, slår romerne hårdt ned. I 146 fvt. tilintetgøres byen Korinth, statsforbundet Akhaia opløses, og Makedonien gøres til en egentlig romersk provins. Det sydlige Grækenland, der hidtil havde været samlet i statsforbundet Akhaia, holdes i kort snor ved hjælp af konservative oligarkiske regimer. Demokratiet forsvinder overalt i Grækenland og vender aldrig tilbage. Men en egentlig provins under direkte romersk styre bliver Grækenland først i 27 fvt.
Kilderne til hele denne langsomme erobring er først og fremmest Livius og Polybios. Livius' fremstilling af den sidste del af perioden er ikke bevaret, og fragmenterne af Polybios' historieværk bliver også færre efter 167. Tiden herefter er derfor vanskeligere at gennemskue end den første lange periode.
Første makedonske krig
| 214 | Rom opsnapper udkastet til en aftale mellem Hannibal og kong Philip V af Makedonien om sammen at kæmpe mod Rom og erklærer derfor Philip krig |
| 212 | Rom indgår alliance med statsforbundet Aetolien med henblik på krigen mod Philip |
| 206 | Aetolien slutter fred med Philip |
| 205 | Rom slutter ved med Philip (Phoenike-freden) |
Anden makedonske krig
| 200 | Rom forsøger at bremse Philips aktiviteter; da det mislykkes, erklæres krig |
| 198 | T. Quinctius Flamininus får kommandoen over de romerske styrker imod Makedonien. Statsforbundet Akhaia indgår alliance med Rom for at deltage i krigen mod Philip. |
| 197 | Slaget ved Kynoskephalai. Philip tvinges til at indgå fred på hårde betingelser om at holde sig indenfor sit kongedømmes grænser. |
| 196 | Flamininus erklærer alle græske byer frie og selvstændige. |
| 194 | Efter nogle års omorganiseringer i Grækenland trækker romerne sig tilbage til Italien. |
Krigen mod Antiokhos III af Syrien
| 191 | Rom erklærer krig mod Antiokhos III, hvis forsøg på at erobre (dele af) Grækenland i Rom ses som en trussel.
Antiokhos III har en alliance med Aetolien. Rom er stadig allieret med Akhaia. |
| 191 | Slaget ved Thermopylai; Antiokhos forlader Grækenland. |
| 190 | Romerne følger efter Antiokhos til Lilleasien.
Slaget ved Magnesia. |
| 188 | Freden i Apamea (i Syrien). Antiokhos forpligter sig til ikke at operere i Lilleasien og til at betale en stor krigsskadeerstatning. |
Tredje makedonske krig
| 188-172 | Rom involverer sig (og involveres) igen og igen i Grækenlands interne stridigheder. De støtter de konservative kræfter i byerne. |
| 179 | Kong Philip dør og efterfølges af sin søn Perseus. |
| 171 | Rom erklærer krig mod Perseus.
Slaget ved Kallinikos; Perseus vinder og mange græske byer slutter sig til ham eller holder tilbage på deres hjælp til Rom. |
| 168 | Lucius Aemilius Paullus slår Perseus i slaget ved Pydna. |
| 167 | Makedonien deles op i fire republikker; kongedømmet afskaffes. 1000 fremtrædende borgere fra Grækenland deporteres til Rom, herunder Polybios. |
Fjerde makedonske krig
| 149 | Under ledelse af en vis Andriskos rejser Makedonien sig igen. Samtidig bryder uro ud i det sydlige Grækenland, i statsforbundet Akhaia, som Sparta ønsker at udtræde af. |
| 148 | Romerne slår Andriskos og besætter Makedonien. |
| 147-6 | Akhaia beslutter at tvinge Sparta tilbage til forbundet med vold, imod Roms vilje. |
| 146 | Rom nedkæmper Akhaia og jævner byen Korinth med jorden som advarende eksempel.
Makedonien gøres til en egentlig provins; det sydlige Grækenland splittes op i enkelt-stater. |
| 27 | Det sydlige Grækenland samles i provinsen Achaea. |