Comitia centuriata

På comitia centuriata valgte romerne deres øverste embedsmænd, konsulerne, prætorerne og censorerne. Derudover kunne man vedtage love i forsamlingen, men til det formål brugte man mest comitia tributa.

Systemet, centurieforsamlingen var bygget op efter, var meget kompliceret, og er faktisk ikke kendt i kilderne i alle detaljer. Man kan ofte finde oversigter, der antager, at vi ved meget mere, end vi gør. Men nogle ting er sikre. Forsamlingen var inddelt i 193 centurier, og afstemningen fandt sted på den måde, at hver centurie havde én stemme, uanset hvor mange mennesker der var medlemmer af den. Og det var meget forskelligt.

Hvilken centurie man tilhørte, var afhængig af ens formue. 18 centurier var reserveret til 'ryttere' (equites; om det falder sammen med 'ridderstanden', er usikkert - men det gjorde det nok). 'Rytterne' var systemets rigeste. 70 centurier var forbeholdt personer med en formue over 100.000 as, en betydelig, omend ikke enorm formue. Derefter fulgte flere klasser af centurier med faldende formuegrænse, til man nåede til dem, der ingen formue havde ud over deres afkom (proles; de hedder derfor proletarii), der alle sammen var anbragt i én centurie. Det er derfor de rige, der dominerer i forsamlingen, ganske voldsomt endda - de to øverste klasser er ret tæt på at have flertal i sig selv (88 centurier; flertallet var 97).

Som om det ikke var nok, er centurierne også organiseret parvis, sådan at af to centurier med ens formuegrænse alle de unge sættes i den ene, og alle de gamle i den anden (aldersgrænsen var 45 år). De gamle fik derved, hver især, meget mere indflydelse end de unge. Systemet favoriserede gamle rigmænd. Demokratisk var det i hvert fald ikke.

Valget til Roms vigtigste embeder blev altså massivt domineret af rige, ældre mænd. Det kan meget vel skyldes, at forsamlingen oprindeligt var en militær konstruktion - de rigeste kunne bidrage mest til Roms forsvar og skulle derfor også have mest at sige. Systemet blev, mente romerne selv, opfundet af kong Servius Tullius, altså før republikken overhovedet blev indført.

Møderne kan kun ledes af de embedsmænd (konsuler og prætorer), der vælges på forsamlingen. Afstemningen finder sted på nogenlunde samme måde som i tribus-forsamlingen.

Faktisk er systemet formentlig blevet indrettet som beskrevet ovenfor engang mellem 241 og 220 fvt. I 241 fvt. oprettede romerne de sidste to tribus, så der var 35 af dem. Det svarer til, at der var én ung og én gammel centurie fra hver tribus i den øverste klasse. Men sikkert er det ikke.

Litteratur

A. B. Drachmann, Den romerske Statsforfatning, Kbh. 1930, kap. 20

Til oversigten