Contio
En contio er en tale, som en romersk politiker holder til en sammenstimlet gruppe, oftest foran rostra på forum, men i princippet også andre steder. Ciceros taler til folket er alle sammen contiones.
En contio kan ikke beslutte noget; den kan kun lytte. Normalt kan man kun tale til en contio, hvis man har fået lov af en romersk embedsmand, enten en consul, en praetor eller en folketribun.
Det er vigtigt ikke at blande contiones sammen med de mere formaliserede folkeforsamlinger, der faktisk kan beslutte noget eller vælge embedsmænd - comitia tributa eller concilium plebis, eller comitia centuriata.
|