A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

INDLEDNING.

1. DE ROMERSKE ANTIKVITETERS OMFANG OG BEGREB

I Statsantikviteter: Læren om de Retsregs ler, hvorefter de- romerske Statssamfund (og de romerske Kommuner, der ikke lader sig adskille herfra) var ordnet og styredes (Statsforfatnings- og -forvaltningsret), endvidere Fremstillingen af de enkelte Faktorers politiske Magtforhold og Betydning, som denne faktisk udviklede sig i Statslivets Brydning.

II Sakralantikviteter; Fremstilling af Organer og Former for Gudsdyrkelsen saavel den offentlige som den private (derimod ikke af de religiøse Forestillinger efter deres Indhold der hører Religionshistorien og Mythologien til). Dette Afsnit vilde strengt taget være at dele mellem Statsantikviteterne og Privatantikviteterne, men maa af praktiske Grunde behandles særskilt.

III Privatantikviteterne: de ydre Former, hvorunder det private Liv sædvanemæssig bevægede sig. Herfra udelukkes i Reglen hvad de hører under speciel Virksomhed som Kunst og Videnskab, Haandværk og anden Næring.

Det forbindende i denne Mangfoldighed af Emner er, at man til Behandling udvælger ikke enkelte Begivenheder i deres Rækkefølge og Sammenhæng, ej heller indre Forestillinger, men udvortes Tilstande, hvad enten de beror paa fast Regel eller paa blot Sædvane. Herved adskiller Antikviteterne sig fra den politiske Historie og Kulturhistorien. Men Grænsen er flydende; der maa i Antikviteterne optages ikke lidt rent historisk Stof, uden hvilket de skildrede Tilstande vilde være uforstaaelige.

Den saaledes begrænsede Disciplin er fremgaaet af praktiske Hensyn, der gjorde sig gældende ved det filologiske Arbejde med Oldtidslitteraturen. Til dennes Forstaaelse hører et vist Maal af Kundskab om tidens Livsformer, og det er bekvemt at have denne Kundskab fremstillet i Sammenhæng. Hvor meget af Stoffet man i en givet Fremstilling vil medtage, beror derfor paa, hvor stort et Omraade af Litteraturen man tager Sigte paa. I det følgende medtages kun saa meget, som er nødvendigt som Grundlag for Forstaaelsen af den Kreds af Forfattere, der falder ind under almindelig filologisk Beskæftigelse med klassisk latinsk Literatur; alle Specialiteter forbigaas, og kun de almindelige, idelig tilbagevendende eller stærkt fremtrædende Fænomener behandles indgaaende.

§ 2 >>>