A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 21

22. BESTEMMELSER FOR AFHOLDELSEN AF COMITIA.

Comitier kan kun holdes paa visse Dage (dies comitiales). Udelukkede er alle dies nefasti, d. v. s.: Dage der er optaget af Gudstjeneste (altsaa alle feriae og dies atri); dernæst dies fasti i strengere Forstand, d. v. s.: de Dage der særlig er henlagt til Retsforhandlinger. Ialt blev der normalt 184 Dage tilovers, hvilket Tal dog kunde indskrænkes ved ekstraordinære Festdage.

Bekendtgørelse sker ved magistratisk Edikt (edicere, ogsaa indicere comitia), der oplæses offentlig og opslaas paa et offentligt Sted (palam, unde de plano recte legi possit). Ediktet skal indeholde Tid og Genstand for Afstemningen; ved Valg Kandidatlisten, der maa være sluttet før Ediktets Udstedelse; ved Love hele Lovens Tekst, hvorom særlig bruges Udtrykket promulgare. Bekendtgørelsen skal ske med en vis Frist, trinum nundinum; denne Frist staar i Forbindelse med Markedsdagene (nundinae, hver 8de Dag), men det er uvist om der hermed menes tre Uger à 8 Dage eller tre Markedsdage (Minimum 24 eller 17 Dage). (Undtagelser forekom, især ved Valg.) I denne Frist kan der i contiones forhandles om Lovforslag (om Valg er det ikke Skik at holde contiones); saadanne contiones kan naturligvis ogsaa holdes af andre end Forslagsstilleren. Ved dømmende Forsamlinger skal der afholdes tre contiones forud for comitia.

Stedet beror paa Forsamlingens Art: curiata skal afholdes indenfor pomoerium (i Reglen paa comitium), centuriata udenfor den første Milepæl (i Reglen paa Marsmarken), tributa kan afholdes hvorsomhelst indenfor 1ste Milepæl (meget ofte paa Capitolium).

Paa den Dag hvortil der er ansat Comitier, tager den ledende Magistrat om Morgenen Auspicier paa Stedet for Afholdeisen; dog ikke ved comitia tributa, naar de ledes af en Tribun. Hvori disse Auspicier bestod, ved man ikke; i senere Tider var de en blot Form. Det vanskelige Kapitel om hindrende Varsler behandles bedne for sig.

Forsamlingen sammenkaldes ved en Herold; den begynder i Reglen tidlig om Morgenen og maa være tilendebragt inden Solnedgang. Ved com. centuriata er der desuden særlige Former at iagttage. Den røde Krigsfane hejses paa arx; en Besætning udsendes til Janiculum, og den røde Fane hejses ogsaa her; endelig blæses fra Murene og arx Trompetsignal til Udrykning.

Folket samler sig til at begynde med i en contio, d. v. s.: uden Inddeling (fuse). Magistraten holder først en Bøn; dernæst kan han ved Lovforslag selv holde en Tale og give andre Ordet til at tilraade eller fraraade (suadere, dissuadere) Loven. Derimod kan der ikke stilles Ændringsforslag. Umiddelbart før Afstemningen bekendtgør han Genstanden for Afstemningen mundtlig (i Reglen ved Hjælp af en Herold). Mod denne Bekendtgørelse maa Tribunintercessionen rettes. Efter Bekendtgørelsen følger det staaende Spørgsmaal: vultis jubetis, og Opfordringen til at skille sig i Afdelinger: si vobis videtur, discedite, Quirites. Dermed ender contio, og de egentlige comitia begynder. Magistraten siges in suffragium mittere, Borgerne s. inire (ferre).

Fremgangsmaaden ved selve Afstemningen er bedst kendt for comitia tributa. Alle 35 Tribus stemte samtidig, idet alle Borgerne gik ind i et tilsvarende Antal Indhegninger, saepta eller ovilia. Vejen fra disse til den egentlige Afstemningslokale gik over nogle Forhøjninger, pontes; man synes at maatte forestille sig en stor Estrade, hvorpaa ogsaa den ledende Magistrat havde Plads, og hvortil der fra hver ovile førte en smal Rampe eller Træbro, saa at kun een ad Gangen fra hver ovile kunde komme ind paa Estraden. — Afstemningen foregik oprindelig mundtlig; Borgerne meddelte deres Vilje til en rogator for hver Tribus (altid en anset Mand). I Slutningen af 2. Aarh. indførtes skriftlig Afstemning med tabellae ved en Række Love (leges tabellariae). Ved Lovforslag gaves to beskrevne tabellae, een med uti rogas, een med antiquo; ved Valg gaves kun een Tavle, hvorpaa den afstemmende skrev Kandidaternes Navne; ligesaa vistnok ved dømmende Forsamlinger, hvor man skrev A (absolvo) eller C (condemno). — Tavlerne nedlagdes i cistae, store cylindriske Krukker; ved hver cista stod en rogator, nogle Optællere (diribitores) og Tilsynsmænd (custodes), alle ansete Mænd, de sidste tildels udtaget af Kandidaterne. Efter endt Afstemning optaltes Stemmerne (diribere suffragia) af diribitores under Tilsyn af custodes. Ved Optællingen brugtes puncta (deraf omne tulit punctum). Saasnart Afstemningen og Optællingen i en Afdeling var endt, overbragtes Resultatet af rogator til den præsiderende Magistrat, der straks lod det bekendtgøre; ved Valg var i den enkelte Afdeling relativ Majoritet nok. Naar samtlige Tribus havde stemt og var optalt, blev ved Valg deres Navne af den Præsiderende udtrukket eet for eet af en Urne (sitella), og efterhaanden som de udkom, de deri valgtes Navne oplæst; saasnart en Kandidat havde opnaaet absolut Flertal, erklæredes han for valgt. Der krævedes altsaa for alle Kandidater absolut Flertal; naaedes dette ikke af saa mange som skulde vælges (tribus, centurias non explere), maatte der ansættes nye Comitier til at supplere de manglende Pladser. Ved Love maa hele denne Fremgangsmaade have været overflødig; derimod indførte man her den Tribus, i hvilken Resultatet først var blevet bekendtgjort, i Lovens Præskript med Ordene: (illa tribus) principium fuit, og endvidere den Borgers Navn, der havde stemt først (pro tribu primus scivit).

Ved Centuriatcomitier var Fremgangsmaaden i det hele analog med den her angivne. Men der udtoges, ialtfald ved den senere Afstemningsordning (se § 13) ved Valg, først een Centurie, der kaldes praerogativa, som stemte først, og hvis Afstemning bekendtgjordes inden de andre kom til at stemme. De andre Centurier kaldes i Modsætning til praerogativa iure vocatae. De indkaldtes ikke alle paa een Gang, men i Grupper (efter den ældre Ordning klassevis), og Resultatet opgjordes og bekendtgjordes efter hver Gruppe. Denne Indretning synes at have været bestemt til at simplificere Valghandlingen og undgaa langvarig Afstemning, idet der ophørtes med denne, saasnart der var opnaaet Majoritet. Udfaldet af Afstemningen i praerogativa var gerne afgørende for det hele Valg.

§ 23 >>>