A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 23

24. SÆRLIGE BESTEMMELSER OM LOVE.

Den egentlige Retsform for Loves Bekendtgørelse er som for enhver Beslutning af Comitierne, den blotte renuntiatio ved selve Vedtagelsen. Endvidere skal der afleveres et Eksemplar af Loven til Ærariet, der herved benyttes som Arkiv. Der kan i Loven selv eller af Senatet træffes Bestemmelse Om anden Bekendtgørelse; almindeligt synes det at have været at lade den indhugge paa en Broncetavle og ophænge paa Capitolium.

I retsgyldig Form kan en Lov ophæves (abrogari) ved en anden Lov. Det er overhovedet en Grundsætning i romersk Ret, at hvad Folket sidst har besluttet, er Ret (XII); den ene Folkeforsamling kan ikke binde de følgende. Som en Undtagelse herfra betragtes dog de saakaldte leges sacratae, (at en Lov er sacrata vil sige, at enhver der forsøger at krænke dens Bestemmelser, er hjemfaldet (sacer) til en eller anden Gud, og derefter ustraffet kan dræbes af enhver. Særlig Betydning faar en saadan Lov ved Folkets paafølgende edelige Løfte om virkelig at ville hævne sig paa enhver Overtræder). Saadanne var Beslutningen om Genoprettelser, af Almuetribunatet efter Decemvirerne; om at der ikke maatte vælges nogen Magistrat uden provocatio; vel ogsaa at der ikke maatte være nogen Konge i Rom. Ogsaa paa anden Maade var Retten til Lovgivning bundet, saaledes særlig ved de XII Tavlers Forbud mod privilegia (d. e. Lovbestemmelser rettet mod Enkeltmand).

Det eneste fuldstændig bevarede Præskript findes hos Frontin de aqueduct. 129. Det er den ovenfor § 21 omtalte Lov, der er foreslaaet af en Konsul, men vedtaget paa Tribusforsamlingen. Præskriptet lyder: T. Quinctius Crispinus populum iure rogavit populusque iure scivit in foro pro rostris aedis divi Julii pr. k. Julias, tribus Sergia principium fuit. pro tribu Sex. . . .L. f. Virro primus scivit.

§ 25 >>>