Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930) 35. ÆDILITETEN.Man maa skarpt adskille den ældre, rent plebejiske Ædilitet fra den senere patricisk-plebejiske. Den plebejiske Ædilitet. Ædilitetens Oprindelse er dunkel. Navnet hænger sammen med aedis som civilis med civis. Nogle Forskere vil derfor i Ædilerne se oprindelige »Tempelherrer«, mens andre mener, at de altid har haft Funktion af Bygningsog Gadepoliti. Overleveringen lader ved Tribunatets Oprettelse to aediles plebis eller plebeii (gr. agoranómoi) tillægges Tribunerne som Medhjælpere. Saa vidt vor Viden rækker, valgtes de paa comitia tributa under Forsæde af en Tribun, og dette synes at have holdt sig uforandret ogsaa efter Embedets Omdannelse. De var formodentlig sacrosancti ligesom Tribunerne. Om deres Bestilling ved vi meget lidt. De førte Opsyn med det plebejiske Arkiv i Cerestemplet; de understøttede Tribunerne ved Anholdelser (prensio), og kunde ogsaa selv anklage for Folket paa en Bøde; et enkelt Sted omtales Opsyn med offentlige Byggearbejder. Den kuruliske Ædilitet. I 367 oprettedes et nyt Embede, idet der for 366 valgtes to aediles curules. De skulde efter sigende oprindelig være Patriciere; men meget snart indførtes den Regel, at de afvekslede med Plebejere, saaledes at der hvert andet Aar valgtes to Patriciere, hvert andet to Plebejere til den kuruliske Ædilitet. Denne Regel holdt sig ned i 2det Aarh. Den plebejiske Ædilitet vedblev at besættes udelukkende med Plebejere. — De kuruliske Ædiler førte sella curulis og toga praetexta samt havde ius imaginum; de plebejiske manglede alle disse Værdighedstegn. Ædilitetens Omordning. Oprettelsen af den kuruliske Ædilitet medførte imidlertid vistnok en væsentlig Omdannelse ogsaa af den gamle plebejiske Ædilitet. De fire Ædiler fik nemlig alle væsentlig samme Beføjelse og Forretning, og den plebejiske Ædilitet løstes saaledes fra sin gamle Forbindelse med Tribunatet. Dermed bortfaldt ogsaa i Praksis dens sacrosancte Karakter. I Rangfølgen stod begge Ædiliteter over Tribunatet; den kuruliske gjaldt for den fornemste. Samtlige Ædilers Beføjelse var herefter i Hovedsagen et Polititilsyn, der hidtil havde tilhørt Konsulatet, men nu adskiltes derfra af lignende Grunde som førte til Jurisdiktionens Henlæggelse til en særlig Øvrighed. Kompetence. Cura urbis. — Cura urbis, annonae, ludorum sollemnium — saaledes udtrykker Cicero kort Ædilernes Virksomhed. Under cura urbis falder Tilsynet med Byens Gader og Veje, Vandledninger, Templer og andre offentlige Bygninger (Ædilerne delegeres her af Senatet til at paase Overholdelsen af Censorernes Kontrakter); Handelsog Torvepoliti, derunder Opsyn med Maal og Vægt; Brandpoliti; Sædelighedspoliti (Opsyn med Bordeller og Bade); vistnok ogsaa Sundhedspoliti. Cura annonae, Omsorgen for Hovedstadens Kornforsyning, var en af Ædilernes vigtigste Forretninger. De modarbejdede Kornpugeri dels ved Anklager (se nedenfor), dels ved selv at sørge for Opkøb af billigt Korn. — Cæsar oprettede til Besørgelse af disse Forretninger to nye Pladser, aediles Ceriales, plebejiske, der vedblev at bestaa i Kejsertiden. Jurisdiktion. Til Ædilernes Torveog Ordenspoliti knyttede sig en iurisdictio. Sager der angik Torvehandel og andre Politiforseelser (f. Eks. hvis Ens Hund bed Folk paa Gaden o. desl.) kom ikke til Prætor, men til Ædilerne; de ledede Processen og udmeldte Dommere. De udstedte derfor ved deres Tiltrædelse et Edikt (edictum aedilium curulium) af lignende Art som Prætors; efter Citater at dømme har det lignet en Politivedtægt. Anklagemyndighed. For Overtrædelse af den offentlige Orden kunde Ædilerne mulktere, muligvis for højere Beløb end det for den sædvanlige magistratiske Tvangsret fastsatte. Men ved Siden deraf finder vi dem i Tidsrummet før Oprettelsen af de staaende Kriminaldomstole meget hyppig optrædende som Anklagere for Folket paa en Bøde, dels i Sager der hænger sammen med deres egentlige Funktion (mod Kornpugere), dels ogsaa i andre (mod Giftblandere, mod Misbrugere af de offentlige Græsgange o. a.). De Bøder, der herved indkom, anvendte Ædilerne til Lege eller til offentlige Bygninger. Hvad der har foranlediget denne Virksomhed af Ædilerne, er ikke oplyst; muligvis gaar den tilbage til deres oprindelige Stilling som Tribunernes Medhjælpere. Efter Oprettelsen af quaestiones perpetuae forsvinder denne Virksomhed af Ædilerne. Cura ludorum. Omsorgen for de offentlige Lege (oprindelig kun ludi Romani) paahvilede før 367 Konsulerne, men overdroges da til de kuruliske Ædiler. De plebejiske Lege besørgedes af aediles plebis; ogsaa de andre, senere indførte Lege (Megalesia, Cerialia, Floralia) synes at være blevet fordelt mellem de to Par, undtagen ludi Apollinares, der altid besørgedes af Prætor. — Til Afholdelse af Legene anvistes der Ædilerne en bestemt Sum af Statskassen; i senere Tid overskredes den regelmæssig. Ved de sceniske Lege maatte Ædilerne opføre et Teater og sørge for dets Udsmykning, antage Stykker og Skuespillere og honorere disse. I Kejsertiden mistede Ædilerne Tilsynet med Legene, der gik over til Prætorerne, og med Kornforsyningen, der overdroges særlige Embedsmænd, der ikke vekslede aarlig (praefectus annonae). En Del af Politiopsynet bevarede de; efter 3die Aarh. forsvinder Embedet. |
Sidst revideret 14. 9. 2011