A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 37

38. LAVERE MAGISTRATER.

1. Vigintiviratet. Under dette Navn sammenfattedes i Kejsertiden flere Grupper underordnede Poster. De var Magistrater, idet de fremgik af Folkevalg paa comitia tributa under Ledelse af praetor urbanus (oprindelig udnævntes de af de øverste Embedsmænd). De gav ikke Adgang til Senatet, men var i Kejsertiden nødvendigt Gennemgangsled til Opnaaelsen af Kvæsturen. De vigtigste er:

tresviri capitales. De havde Opsyn med Fængslet og foretog Henrettelser (deraf Navnet); men tillige havde de det lavere Polititilsyn. Utvivlsomt har de tillige dømt Forbrydere af lav Stand, der var overbevist, og eksekveret Straffen paa dem. Deres Embedslokale var paa Forum ad columnam Maeniam.

tresviri monetales eller aere argento auro flando feriundo, der besørgede Udmøntningen under Senatets Opsyn.

decemviri stlitibus iudicandis, en gammel plebejisk Øvrighed, der dømte, navnlig i Processer om Frihed eller Slaveri. Nærmere under Retsvæsenet.

2. Krigstribunatet. Ved Lov af Aar 362 bestemtes, at Folket skulde vælge aarlig 6 Krigstribuner, medens disse tidligere alle havde været udnævnt af Feltherren. Tallet forøgedes efterhaanden til 24, saa at Officerspladserne ved de 4 Legioner, der udgjorde den normale romerske Fredsstyrke, alle besattes ved Folkevalg. De hedder derfor trib. mil. quatuor primis legg. (aliqua earum). De valgtes paa comitia tributa, vistnok under Ledelse af en Konsul. Oversteg Tallet af Legioner fire, udnævntes de øvrige Tribuner af Feltherren; de kaldtes Rufuli; deres Stilling var iøvrigt ganske som de folkevalgtes. — Under August blev Krigstribunatet et nødvendigt Trin i Rangstigen, mellem Vigintivirat og Kvæstur.

§ 39 >>>