A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 38

39. INTERREX.

Det Tilfælde kunde indtræde, at Staten pludselig stod uden højeste Øvrighed, f. Eks. ved Kongens eller begge Konsulers Død; ved et vitium, der først opdagedes efter Embedstiltrædelsen; eller hvis det ikke inden Embedsaarets Udløb var lykkedes at faa valgt Konsuler. I saa Tilfælde maa alle patriciske Magg., dersom saadanne findes, nedlægge Embedet, og Auspicierne vender tilbage til Patricierne (auspicia ad patres redeunt). Den patriciske Del af Senatet træder sammen (patres coeunt) og vælger af sin Midte en interrex (interregem produnt), der fungerer i 5 Dage og dernæst udnævner (prodit) en ny interrex o. s. v. Interrex har den øverste Magistrats hele Myndighed og Insignier; hans normale Bestilling er dog kun at skaffe en Konge eller Konsuler valgt; det sidste gør han paa sædvanlig Maade. Det var Regel, at den første interrex ikke foretog Valget. Med Valget af den ordinære Magistrat ophører interrex at fungere. — Interregnet findes hyppig i Republikkens ældste Tid, dernæst sjældnere (man hjalp sig med dictatores comitiorum habendorum causa), og saa atter nogle Gange i Republikkens allersidste Tid (82, 77, 55, 53, 52). Det er dette sidste Forhold der gør, at Institutionen er forholdsvis godt bekendt.

§ 40 >>>