A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 43

44. BETJENTE (APPARITORES).

Til Besørgelse af Forretninger af den forskelligste Art havde Magistraterne et stort Personale af Betjente, mest Frie, men ogsaa Slaver. De første kaldes med et fælles Navn apparitores (al apparere i Betydningen »være til Tjeneste«). De fik Løn (merces) af Æxariet (vi kender ikke dens Højde i Rom; i Colonia Genetiva var den 1200 Sesterts aarlig for en scriba, 300 for en praeco). De ansattes strengt taget af vedkommende Magistrat; men faktisk og tildels retlig var Stillingen livsvarig, og Indehaveren kunde endog disponere over Pladsen, f. Eks. sælge den. De forskellige Slags Betjente var forenet i Korporationer, der var anerkendte af Staten; nogle af disse Korporationer var atter delt i decuriae (f. Eks. scribae quaestorii i 3 Decurier).

Den fornemste og indflydelsesrigeste Klasse af apparitores var scribae, dvs. Mænd, hvis Forretninger ganske svarer til vore Kontor- og Departementchefers og hvis Indflydelse var mindst lige saa stor, men som i social Stilling stod adskilligt lavere. Dog findes endog Eksempler paa scribae af Ridderrang. De vigtigste Grupper er scribae quaestorii og aedilicii. Bestillingen hedder scriptus (scriptum facere).

Lictores, Magistraternes Livvagt; viatores, deres Bude; og praecones, offentlige Udraabere (at adskille fra private praecones, der drev praeconium som Næringsvej), er de vigtigste Klasser af apparitores udenfor scribae. De var langt mindre ansete end disse og bestod mest af Frigivne.

En Særstilling indtager de saakaldte accensi. De findes kun hos Magistrater (og Promagistrater) med imperium; de hører ikke til nogen Korporation, udnævnes af vedkommende Magistrat og fungerer kun under ham personlig og kun i hans Embedstid; regelmæssig tog han en af sine Frigivne dertil. Accensus var altid om Magistraten og brugtes til alt, hvad der faldt for; ofte havde han stor Indflydelse.

Overalt, hvor Magistratens Tjener skal byde over Borgerne i hans Navn, maa han være en fri Mand. Til ganske underordnede Tjenester derimod benyttes Slaver (servi publici eller blot publici), saaledes til det rent mekaniske Skrives og Regnearbejde; til Byærinder; ogsaa Bøddelen (forfor, carnifex) er en Slave. De fleste af dem staar ikke, som apparitores, under en bestemt Magistrat, men har smaa Bestillinger (som Betjente, Tempelvogtere o. l.). De har Fribolig og Kostpenge (cibaria), og deres Stilling var i det hele god.

§ 45 >>>