A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 44

45. EKSTRAORDINÆRE MYNDIGHEDER FOR SPECIELLE HVERV.

I Modsætning til de ovenfor anførte ekstraordinære Magistrater, hvis Indtrædelse enten beror paa en almindelig Lov eller som egentlig har været ment som ordinære, men ikke er blevet det, finder vi i visse Tilfælde ved særlig Folkebeslutning valgt Mænd til at udføre et særligt Hverv. Det er ejendommeligt for saadanne Hverv, at de meget vel kan forenes med en ordinær Magistratur, medens man i Rom ikke paa een Gang kan beklæde to egentlige Embeder.

Den ældste Tid tilhører duoviri perduellionis, der valgte til at paadømme perduellio, o: Højforræderi, i første Instans, med Provokation til Folket. Denne Indretning gik af Brug ved den tribuniciske Kapitalproces's Udvikling, men søgtes genoplivet Aar 63 ved Rabirius's Proces.

Duoviri aedi locandae og dedicandae tilhører ligeledes en gammel Tid, men findes langt ned i Republikken.

Tresviri agris dandis adsignandis (ogsaa højere Tal end 3) og tresviri coloniae deducendae. Ageruddeling, ogsaa i Form af Kolonianlæg, krævede Folkebeslutning. De dertil fornødne Personer valgtes regelmæssig paa comitia tributa under Ledelse af praetor urbanus.

Andre rent specielle Hverv forbigaas her. (Pompejus's cura annonae a. 57 paa 5 Aar med prokonsularisk Myndighed var egentlig et Slags maskeret Eneherredømme).

§ 46 >>>