A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 47

48. SENATORERNES ÆRESRETTIGHEDER. SENATORSTANDEN.

Senatoren adskilte sig fra de andre Borgere ved en særlig Dragt. Dennes Bestanddele var:

1. latus clavus, den brede Purpurstribe paa Tunicaen. Den var i Form og Farve som Riddernes (se § 14), men bredere.

2. calceus senatorius, den senatoriske Sko. Dette var en rød Sko med høj Saal; bagtil gik Kappen højt op, og fra den gik sorte Remme (lora) frem over Skinnebenet. De patriciske Senatorer havde som særligt Mærke paa denne Sko en Halvmaane af Elfenben, lunula.

3. Guldringen tilkommer Senatoren saavelsom Ridderen.

Nogen særlig Titulatur har Senatoren ikke; først i Kejsertiden tillægges der ham Prædikatet clarissimus.

Ved Teaterforestillingerne fik Senatorerne 194 en særlig Plads, nemlig den forreste, i Orchestra.

Politiske Forrettigheder har Senatoren som saadan paa to Omraader: dels tages Legaterne af Senatet, dels i Tiden indtil C. Gracchus de edsvorne i alle Domstole. Sulla gengav Senatet dette Privilegium; ved lex Aurelia deltes det mellem Senatorer, Riddere og tribuni aerarii; af Cæsar mellem Senatorer og Riddere, og derved blev det. — Formodentlig indtil Gracchertiden vedblev Senatorerne at staa i Riddercenturierne og havde altsaa privilegeret Stemmeret. I Kejsertiden var visse af de kejserlige Embeder forbeholdt Senatorerne.

Med Senatorværdigheden fulgte visse Indskrænkninger. De vigtigste er følgende:

1. Senatoren maa ikke drive Næring. Herunder regnes, at han ikke maa deltage i Entreprise af offentlige Arbejder, ej heller i Forpagtning af Statsindtægter.

2. Senatoren er udelukket fra Ægteskab med frigivne Kvinder; ved Lov dog først fra Augusts Tid.

3. Senatoren maa ikke forlade Italien uden Bemyndigelse fra Senatets Side. Denne kunde gives i Form af en Sendelse uden Ærinde (legatio libera).

Disse Udmærkelser og Indskrænkninger overførtes i Kejsertiden, fraset de egentlige politiske Forrettigheder og Forbudet mod at rejse, paa Senatorernes Sønner. Tillige havde disse fortrinsvis Adgang til de højere Officersposter. Der dannedes derved en Senatorstand, ordo senatorius. Ordo bruges ogsaa i Republikkens Tid hyppig om Senatet; men der tænkes da regelmæssig paa selve Medlemmerne af Senatet, ikke paa deres Børn.

§ 49 >>>