A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 6

7. CIVITAS SINE SUFFRAGIO.

Den ældste kendte Form for romersk Erobring var den, at de overvundne, efter en formelig deditio, blev flyttet til Rom og optaget i det romerske Borgersamfund som mindreberettigede Borgere. Nogen Adskillelse mellem disse Borgeres og Plebejernes Stilling gør vore Kilder ikke. Senere kom den Skik op at lade den erobrede By bestaa som Kommune, men gøre Indbyggerne til romerske Borgere uden Stemmeret. Undertiden kombineredes dette med, at der bosattes en fast Garnison af romerske Borgere med Familie i den undertvungne By, der maatte afgive en Del af sit Territorium til deres Underhold. I saa Fald kaldtes Byen colonia, ellers municipium, der ogsaa bruges som Fællesbenævnelse. I Tidens Løb fik alle Indbyggerne af Municipiet eller Kolonien fuld romersk Borgerret. Dette er Oprindelsen til den Kreds af romerske Kommuner omkring Rom, der sammen med Hovedstaden udgør det romerske Borgerskab indtil Forbundsfællekrigen (§ 4).

Hvornaar denne Skik er begyndt, kan ikke angives; efter senere romersk Sprogbrug, hvori Listerne over Borgere uden Stemmeret kaldes Caeritum tabulae, har man antaget, at Caere var det ældste Tilfælde; men det stemmer ikke med Overleveringen om Caere. Andre mener derfor, at Betegnelsen stammer fra, at Censorerne lod de Borgere, der havde mistet deres Stemmes ret, indskrive i Caere som det nærmeste Borgersamfund uden Stemmeret. De sidste Eksempler falder ikke længe efter Afslutningen af den latinske Krig (det sidste 290); fra den Tid af optoges overvundne Byer ikke i Borgersamfundet. Skikkens Ælde er Grunden til, at den er misforstaaet i Overleveringen, hvor det vigtige sine suffragio ofte er udeladt og allehaande Ræsonnementer anstilles for at forklare, at Romerne behandlede de overvundne saa mildt. — Det sidste overleverede Eksempel paa Meddelelse af Stemmeret til saadanne Byer er fra 188 (Arpinum); det er dog næppe i Virkeligheden det sidste.

Fælles for alle cives sine suffragio var det, at de maatte bære den romerske Borgers Byrder: Skatte- og Værnepligt, uden at have Del i hans politiske Rettigheder; de var derfor heller ikke indskrevet i Tribus, men bliver det først ved deres Optagelse i fuld Borgerret. Privatretlig kunde deres Stilling ordnes forskellig; ligesaa i Henseende til kommunal Selvstændighed. De fleste af dem har faaet sendt en praefectus iure dicundo fra Rom, hvoraf senere Benævnelsen praefecturae paa Municipier af lignende Stilling.

Med Oprettelsen af det første romerske Municipium er det afgørende Skridt gjort paa en Bane, der lidt efter lidt maatte føre bort fra den gamle Bystat og over i den moderne Rigsforfatning. Bystatens Begreb er Identitet af Stat og Kommune; en Bystat af flere Kommuner er en Selvmodsigelse. Det er dette selvmodsigende Forhold, der opstod i Rom ved Oprettelsen af romerske Borgersamfund udenfor Rom, som i den flg. § nærmere skal betragtes.

§ 8 >>>