A. B. Drachmann: Den romerske Statsforfatning, 2. udg. (1930)

<<< § 7

8. BORGERE I KOMMUNER UDENFOR ROM.

Det er i retlig Henseende ligegyldigt, om en romersk Borger er hjemmehørende i selve Rom eller i en Borgerkommune udenfor Rom (Municipium, Koloni eller Præfektur). Alle politiske og private Rettigheder tilkommer Municipalborgeren ganske i samme Udstrækning som den i Rom hjemmehørende Borger. Da de politiske Rettigheder kun kunde udøves i selve Rom, og her faldt sammen med de kommunale, fremkom herved den Anomali, at Municipalborgeren paa en Maade er Borger i to Kommuner. Naar han i Rom deltager i Valget af de romerske Embedsmænd, vælger han dermed paa een Gang Rigets og Byen Roms Øvrighed. I sin egen Kommune vælger han desuden sin kommunale Øvrighed. Nogen Ulempe ved dette Forhold synes man ikke at have følt.

Faktisk var ifølge Sagens Natur den Borger, der boede i Rom, gunstigere stillet med Hensyn til Udøvelsen af sine politiske Rettigheder end Municipalborgeren. Borgere i de fjerne Kolonier, der anlagdes efter den anden puniske Krig, var endog faktisk (ikke retlig) udelukket fra Deltagelse i Roms politiske Liv. Det samme maatte gælde den allerstørste Del af Italiens Befolkning, efterat den ved Forbundsfællekrigen havde faaet Borgerret. Og selv Indbyggerne i de gamle Municipier, der alle laa i Roms Nærhed, var ialtfald i den senere, urolige Tid meget ofte udelukket fra at gøre deres Ret gældende; det hændte ofte, at en ansat Folkeforsamling udsattes, o. l. I Republikkens sidste Aartier, da Rom var blevet en Storstad, var Folkeforsamlingen i Virkeligheden i Hænderne paa Roms Pøbel, og Borgerskabets store Masse uden direkte politisk Indflydelse.

Denne Tilstand var i Længden uholdbar, og der gjordes Ende paa den paa den eneste Maade, hvorpaa dette efter Oldtidens Begreber kunde ske: ved Eneherredømmets Indførelse. Først Kejserdømmet hæver Republikkens Kompromis mellem Bystat og Rigsforfatning. Langsomt og gradvis glider det hele Rige ind under Kejserens af ingen bestemt Lokalitet afhængige Styrelse, og Byen Rom synker ned til at blive en Kommune som enhver anden. Først da dette er gennemført, er Bystaten fuldstændig ophævet og Rigsforfatningen traadt i Kraft i sin Renhed.

Fremstillingen af Municipiernes kommunale Forfatning hører hjemme under Statsforvaltningen og forbigaas derfor her.

§ 9 >>>