Roms politiske system
Ved at klikke på de enkelte felter og ord på figuren herunder kan man få oplysninger om, hvordan det romerske samfund var indrettet. Populus Romanus var alle romerske borgere; patricierne en gammel (adelig) del af det. Fremstillingen på disse sider tager udgangspunkt i tilstanden mellem 100 fvt. og år 0, og da betød denne underinddeling meget lidt. Ellers er hovedinddelingen økonomisk og politisk - romerne blev inddelt efter formue og efter rolle i det politiske system.
Populus Romanus valgte sine politiske embedsmænd, fra de mange folketribuner og kvæstorer til de få konsuler. Det valgte dem på fire forskellige forsamlinger, der hver havde deres område. Embederne skulle beklædes i en bestemt rækkefølge, cursus honorum ('hædersløbeturen'). Embederne havde valgbarhedsalder. De øverste embedsmænd, konsulerne og prætorerne havde også en særlig bemyndigelse, imperium, som de fik ved en særskilt afstemning i en anden forsamling. Senatet var Roms byråd - men faktisk meget mere end det. Alle tidligere embedsmænd havde sæde i det.
Romerne er berømte for deres retssystem og juridiske tæft. Retsplejen var prætorernes særlige område.
Rom havde ingen nedskrevet forfatning - som i England var alle regler udviklet over tid, og kun traditionen sikrede dem gyldighed. Det kan derfor være svært at beskrive det romerske politiske system. På dansk findes en god, omend ikke helt ny, fremstilling af A. B. Drachmann, rev. i 1930 af Adam Afzelius. Drachmanns statsforfatning findes her på siden i elektronisk form.