Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

Ordbog til 1598-prospektet

i Braun og Hogenberg: Theatrum Urbium

A

ac: se 'atque'.
ædicula, -ae, 1 f.: lille hus, lille kirke, kapel.
ædificium, -i, 2 n.: bygning.
aedes, -dis, 3 f.: hus, bygning.
arx, arcis, 3 f.: borg.
atque, konjunktion: og.

B

C

cathedralis, adj. 3: katedral-, som hører til en domkirke. - Egt. betyder det græske ord kathedra en 'stol', så en 'lærestol' - og deraf det danske ord 'kateder', lærerens bord i klassen.
Catharina, -ae, 1 f.: Katharina. - Navnet kommer fra græsk og betyder egt. 'den rene'.
Christus, -i, 2 m.: Christus. - Navnet er egt. et græsk ord, der betyder 'salvet'.
Clemens, -ntis, 3 m.: Klemens.
coenobium, -i, 2 n.: kloster. - Ordet er sammensat af to græske ord, der betyder 'fælles' (coeno-) og 'liv' (-bium; sml. 'biologi': læren om livet).
conspicuus, adj. 1-2: iøjnefaldende.
crucifer, adj. 1-2: korsbærende. - 'Korsbærende' var alle, der deltog i et korstog, men ordet blev især brugt om Johanniterridderne, en munkeorden, der udenfor det hellige land mest beskæftigede sig med sygepleje - men i det hellige land mest var krigere, der slog muslimer ihjel.
curia, -ae, 1 f.: gård.

D

dictus, adj. 1-2: kaldt.
divus, adj. 1-2: guddommelig, hellig.

E

episcopalis, adj. 3: biskoppelig, som hører til biskoppen.

F

G

griseus, adj. 1-2: grå. - Ordet er ikke opr. latin, men lånt ind i middelalderlatin fra et germansk sprog.

H

hodie, adv.: i dag.
horrea, -ae, 1 f.: kornmagasin.

I

Ioannes, -nis, 3 m.: Johannes.

J

L

M

mercator, -ris, 3 m.: købmand.
Michael, -lis, 3 m.: Michael.
minorita, 1 m.: minorit, franciskanermunk, også kaldet 'gråbroder'.
monialis, -is, 3 f.: nonne.

N

Nicolaus, -i, 2 m.: Nikolaus. - Nikolaus var den helgen, der blev til Julemanden ...
niptopyrgum, -i, 2 n.: badehus. - Ordet er sammensat af to græske ord, der betyder 'bade' (nipto-) og 'tårn' (-pyrgum).
nobilis, adj. 3: kendt, adelig.
nosocomium, -i, 2 n.: sygehus. - Ordet er sammensat af to græske ord, der betyder 'sygdom' (noso-) og 'plejehus' (-comium).

O

olim, adv.: engang.
ordo, -dinis, 3 m.: række; orden (f. eks. munkeorden).
ortus, adj. 1-2: oprunden, stammende fra.

P

Podbusk, ubøjeligt på latin: Podebusk (en fornem slægt i Ribe; dens opførsel bragte mange problemer - se J. Kinch's Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd. 2, s. 122 ff.)
porta, -ae, 1 f.: port.
prætorium, -i, 2 n.: rådhus. - Ordet bruges oprindeligt om hovedkvarteret i en romersk militærlejr.
prosapia, -ae, 1 f.: slægt, æt.
publicus, adj. 1-2: offentlig.
Puggard, ubøjeligt på latin: Puggård.

Q

R

regius, adj. 1-2: kongelig.

S

sacer, adj. 1-2: hellig.
schola, -ae, 1 f.: skole. - Ordet er oprindelig græsk - og betyder oprindeligt 'fritid', den tid, hvor man kan slappe af og lave noget andet og mere interessant end dagens almindelige gøremål ...
sepulcrum, -i, 2 n.: grav.
spiritus, -us, 4 m.: ånd, åndedrag.
splendidus, adj. 1-2: strålende. - -issim- er mærke for superlativ, højeste grad.
stabulum, -i, 2 n.: stald.

T

taberna, -ae, 1 f.: butik, bod.
templum, -i, 2 n.: tempel, kirke.
Tornaburgum, -i, 2 n.: Tårnborg.
trivialis, adj. 3: som har med 'trivium', skolens grundfag, at gøre. - Trivium ('trevejen') bestod af grammatik (især latinsk), logik og retorik (dvs. evnen til at udtrykke sig). - Ordet 'triviel', der betyder noget i retning af 'uinteressant', 'almindelig', har fået denne betydning, fordi alle kunne 'trivium' - og derfor ikke behøvede at høre mere om det. - Efter 'trivium' gik man over til at lære 'quadrivium' ('firevejen'), overbygningsfagene: geometri, aritmetik, astronomi og teoretisk musik. Tilsammen udgjorde trivium og quadrivium de 'syv frie kunster'.

U

uraniscus, -i, 2 m.: uranisk, himmelbue.
urbs, -bis, 3 f.: by.

V

Velleianus, adj. 1-2: vedelsk, som hører til en mand ved navn Vedel.
vicinus, adj. 1-2: nær, nær ved.
virgo, -ginis, 3 f.: jomfru, ugift kvinde.
viridarium, -i, 2 n.: (nytte)have.

X

Sidst revideret 25. 9. 2011