Roms historie begynder i 753 fvt., da en legende fortæller, at Romulus,
Roms første konge, grundlagde byen. Derefter regeres Rom af konger
frem til 510 fvt., da den sidste konge, Tarquinius Superbus, bliver væltet
på grund af sit eget tyranniske regime - og et fejltrin af hans søn,
Sextus. Rom skifter til republik, og den første leder af republikken
bliver Brutus. I de første lange tider ligger Rom i konstant overlevelseskrig
med sine naboer - først små byer i området, siden de
mægtige etruskere mod nord, men omkring 300 fvt. er Rom herre over
hele Midtitalien, og en magt, verden begynder at lægge mærke
til.
I tre lange, alvorlige krige, de såkaldte 'puniske' krige, kæmper
Rom mod en stat i Nordafrika, Karthago, om magten i det vestlige Middelhav.
I den anden puniske krig (218 - 203 fvt.) er hovedmodstanderen for romerne
den berømte Hannibal. Den tredje puniske krig (149 - 146 fvt.) er
en ren udryddelseskrig - Karthago er forsvarsløs, mens en politiker
i Rom, Cato, tordner sit: 'I øvrigt mener jeg, at Karthago bør
ødelægges'.
Med Karthago ude af billedet er Rom enehersker i vest - og bliver hurtigt
draget ind i de mange indviklede forhold i øst. Men efterhånden
føres krigene meget langt væk fra Rom, og generalerne bliver
mere og mere selvstændige, samtidig med at det bliver sværere
og sværere for de værnepligtige romerske soldater at passe
deres gårde hjemme i Italien. De romerske soldater bliver professionelle,
og de knytter sig mere til deres general end til deres land. Og når
der så er flere generaler, kan de jo komme i kamp med hinanden også
- Rom begynder at lide af borgerkrige. De sidste hundrede år før
Kristi fødsel udkæmper romerne næsten konstant borgerkrige
imod hinanden. Den mest forfærdelige er måske den, hvori Cæsar
kæmper mod Pompejus (49 - 46 fvt.), og ender som enehersker i Rom.
Mange gode politikere prøver at finde en udvej, så Rom stadig
kan være en republik, og alligevel have et imperium - folk som Cicero
gør her en stor indsats.
Cæsar bliver myrdet i 44 fvt., bl. a. af en mand, der hedder
Brutus, en sen efterkommer af den første leder af republikken. Cæsar
havde anset ham for en nær ven, og derfor udbrød han, da han
så, Brutus var med i mordet, de berømte ord: 'Også du,
min søn Brutus'. Med mordet bryder en ny borgerkrig ud, der bølger
frem og tilbage indtil 31 fvt. og ender med, at Cæsars arving, Augustus,
kommer til magten. Hermed er Rom blevet til et kejserrige, og det vedbliver
det med at være indtil 453 evt. Det år bliver Rom indtaget
af germanske (tyske) stammer, der dræber den sidste kejser. Han hed
Romulus Augustulus.
Men allerede omkring 300 evt. var en stor del af magten flyttet til
østen - til Konstantinopel (nuv. Istanbul), og den del af romerriget
overlevede endnu tusind år under navnet 'det byzantinske rige'.