Bilag 22

Gymnasiebekendtgørelsen

LATIN

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Latin er et sprog- og kulturfag. Klassisk latin er normdannende for Europas videnskabelige og litterære sprog og har været det gennem tiderne. Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster og romersk arkæologi opnås indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition.

1.2 Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog.

SPROGLIG LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål
   Målet med undervisningen er, at eleverne opnår
- indblik i det latinske sprogs opbygning
- grundlæggende kendskab til det centrale ordforråd og den morfologi og syntaks, der er nødvendig for at kunne læse og oversætte latinske tekster, og som bidrager til almen sprogforståelse
- kendskab til principperne for helsætningsanalyse
- grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik paralleloversættelse m.v.
- et elementært kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det
- en elementær forståelse af den romerske forestillingsverden og materielle kultur, herunder også af romersk kulturs forhold til græsk kultur
- forståelse for sammenhængen mellem sprog og kultur.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster, ubearbejdede, parafraserede, tillempede eller - i begynderfasen - konstruerede. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse.

3.2 Der læses ud over eventuelle begyndertekster (tekster læst inden eksamensteksterne) 8-12 normalsider originaltekst fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen

4.2 Eksamensopgivelserne udgør 8-12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør 12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.4 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminandens eksemplarer af bøger, tekster og oversættelser må ikke medbringes. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter ikke de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.6 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. I den sproglige analyse kræves kendskab til elementær morfologi og syntaks. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning
   Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan oversætte selvstændigt
- kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk
- viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer
- kan angive opslagsformer
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne
- analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder
- samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet
- sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)
- sætte teksten ind i et større perspektiv.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.