Bilag 22

Gymnasiebekendtgørelsen

LATIN

Maj 1999

1. Identitet og formål

1.1 Latin er et sprog- og kulturfag. Klassisk latin er normdannende for Europas videnskabelige og litterære sprog og har været det gennem tiderne. Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster og romersk arkæologi opnås indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition.

1.2 Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog.

SPROGLIG LINJE

OBLIGATORISK NIVEAU (C-niveau)

2. Undervisningsmål
   Målet med undervisningen er, at eleverne opnår
- indblik i det latinske sprogs opbygning
- grundlæggende kendskab til det centrale ordforråd og den morfologi og syntaks, der er nødvendig for at kunne læse og oversætte latinske tekster, og som bidrager til almen sprogforståelse
- kendskab til principperne for helsætningsanalyse
- grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik paralleloversættelse m.v.
- et elementært kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det
- en elementær forståelse af den romerske forestillingsverden og materielle kultur, herunder også af romersk kulturs forhold til græsk kultur
- forståelse for sammenhængen mellem sprog og kultur.

3. Undervisningen

3.1 Undervisningen omfatter læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster, ubearbejdede, parafraserede, tillempede eller - i begynderfasen - konstruerede. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse.

3.2 Der læses ud over eventuelle begyndertekster (tekster læst inden eksamensteksterne) 8-12 normalsider originaltekst fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

4. Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen

4.2 Eksamensopgivelserne udgør 8-12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende udgør 12 normalsider fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Eksamensteksternes sprog og indhold skal være af en lødighed, så de giver et egnet grundlag for bedømmelse.

4.4 Der udformes normalt så mange eksamensspørgsmål til et hold, at det ikke er nødvendigt at lade enslydende spørgsmål gå igen inden for holdet, men for store hold kan det undertiden være nødvendigt at lade enkelte af spørgsmålene optræde 2 gange.

4.5 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger og kopier, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminandens eksemplarer af bøger, tekster og oversættelser må ikke medbringes. Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Egne noter omfatter ikke de oversættelser, som eksaminanden selv har udfærdiget og nedskrevet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen. Som notater regnes oversættelse af gloser og enkelte vendinger, men ikke oversættelse, skrevet under forberedelsen, af hele eksamensteksten eller dele deraf. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

4.6 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. I den sproglige analyse kræves kendskab til elementær morfologi og syntaks. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

4.7 Bedømmelseskriterier

4.7.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning
   Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan oversætte selvstændigt
- kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk
- viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer
- kan angive opslagsformer
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne
- analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder
- samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet
- sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)
- sætte teksten ind i et større perspektiv.

4.7.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE MELLEMNIVEAU (B-niveau)

5. Undervisningsmål
   Målet med undervisningen er, at eleverne 
- kan benytte fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v.
- ved hjælp af fagets hjælpemidler kan oversætte og forstå latinske originaltekster
- opnår kendskab til det centrale ordforråd og latins betydning for moderne sprog (fremmedord, låneord, oversættelseslån m.v.)
- har uddybet de allerede opnåede grammatiske færdigheder med betoning af en præcis sproglig arbejdsmetode, således at de kan at foretage en helsætningsanalyse
- opnår en grundlæggende almen sprogforståelse
- opnår viden om romersk litteraturhistorie og romerske samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det
- opnår kendskab til den romerske forestillingsverden og materielle kultur og dermed sammenhængen mellem sprog og kultur.

6. Undervisningen

6.1 Undervisningen omfatter
- læsning af latinske originaltekster med henblik på både sproglig, litterær og historisk forståelse
- anvendelse af oversættelser, således at de læste tekststykker kan ses i deres historisk-litterære sammenhæng 
- inddragelse af arkæologisk og evt. andet supplerende materiale.

6.2 Der skal på mindst et område ved læsning af såvel originaltekster som tekster i oversættelse sikres en bredere funderet indsigt i et forfatterskab eller et emne af central betydning.

6.3 Læsepensum
   Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 40 normalsider originaltekst fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. 

7. Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

7.2 Eksamensopgivelserne udgør 20 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Det særligt uddybede område skal være repræsenteret.

7.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

7.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på ca.1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Supplerende materiale og benyttede oversættelser kan inddrages i eksaminationen. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. I den sproglige analyse kræves helsætningsanalyse med stikprøver i morfologi. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum.

7.5 Bedømmelseskriterier

7.5.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning
   Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan oversætte selvstændigt
- kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk
- viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere enkeltformer
- kan angive opslagsformer
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse
- kan gennemføre en helsætningsanalyse.

Indholdsforståelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne
- analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder
- samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet
- sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab)
- sætte teksten ind i et større perspektiv.

7.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

SPROGLIG LINJE HØJT NIVEAU (A-niveau)

8. Undervisningsmål

Målet med undervisningen er, at eleverne
- opnår færdighed i at læse latinske tekster og i at oversætte dem til et dækkende og nuanceret dansk 
- opnår fortrolighed med brugen af fagets hjælpemidler: ordbøger, grammatikker, kommentarer, håndbøger m.v.
- opnår et godt kendskab til det latinske ordforråd og latins betydning for moderne sprog (fremmedord, låneord, oversættelseslån m.v.)
- opnår et sikkert kendskab til latinsk morfologi, syntaks og semantik og dermed viden om almene sproglige strukturer 
- kan gennemføre en helsætningsanalyse
- opnår viden om væsentlige sider af det romerske samfund, dets litteratur, forestillingsverden og materielle kultur, som de kommer til udtryk gennem tekster og andet materiale 
- opnår forståelse af den romerske kulturs og det latinske sprogs betydning for den senere europæiske tradition
- kan iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

9. Undervisningen

9.1 Undervisningen omfatter
- læsning af latinske originaltekster med henblik på sproglig, litterær og historisk forståelse
- læsning af romerske tekster i oversættelser både med henblik på et bredere kendskab til romersk litteratur og forståelse af de læste originaltekster i deres historisk-litterære sammenhæng
- inddragelse af arkæologisk og evt. andet materiale til belysning og perspektivering af teksterne.

9.2 Læsepensum
   Undervisningen foregår på grundlag af latinske originaltekster. Der læses ca. 100 normalsider, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. Både prosa og poesi skal indgå i pensum og udgøre hver mindst 1/3. Teksterne vælges fortrinsvis blandt værker fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., og pensum sammensættes således, at eleverne stifter bekendtskab med centrale genrer og forfattere. Derudover læses ca. 150 normalsider i oversættelse, valgt blandt værker fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. 

9.3 Eleverne øves i 2.g i skriftligt arbejde, som omfatter
- oversættelse til dansk 
- morfologisk og syntaktisk analyse 
- sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse 
- tekstkommentering og emnebehandling. 

9.4 I begyndelsen af 3. g vælger læreren efter drøftelse med holdet, hvilken af de to eksamensopgavetyper man vil øve med henblik på skriftlig studentereksamen. Læreren kan lade eleverne afgøre individuelt, hvilken eksamensopgavetype hver enkelt vil øve.

9.5 En del af de skriftlige øvelser udarbejdes i tilknytning til de tekster, holdet arbejder med i den mundtlige undervisning. Der afleveres i 2.g frie opgaver, kommenteringsopgaver og versioner i et antal, som i omfang svarer til 71/2 normalside latinsk tekst. Der afleveres i 3.g enten kommenteringsopgaver eller versioner i et antal, som i omfang svarer til 15 normalsider latinsk tekst. Opgaverne skal i 3.g have et omfang nogenlunde svarende til en eksamensopgave. De tekststykker, der er anvendt som versioner og kommenteringsopgaver, kan ikke indgå i læsepensum.

10. Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

10.2 Den mundtlige prøve
   Til den mundtlige prøve gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. 

10.2.1 Eksamensopgivelserne udgør 50 normalsider, udtaget nogenlunde ligeligt af det læste pensum, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

10.2.2 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

10.2.3 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et enkelt tekststykke på ca. 1/2 normalside. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse af eksamensspørgsmålet. Hele eksamensteksten oversættes. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: stikprøver i morfologi, helsætningsanalyse og en begrundelse af oversættelsen i den sproglige analyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår, samt dets baggrund og sammenhæng med det øvrige pensum. Arkæologisk og andet supplerende materiale kan inddrages.

10.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

10.3.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

10.3.2 Der lægges i bedømmelsen vægt på en overskuelig disposition af besvarelsen.

Oplæsning
   Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan oversætte selvstændigt
- kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk og
- viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse
   Formålet med den sproglige analyse er forståelse af tekstens mening. Sætningsanalysen er vigtigst. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- ud fra et sikkert kendskab til morfemerne kan genkende og identificere enkeltformer
- kan angive opslagsformer
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse
- kan gennemføre en helsætningsanalyse og
- viser evne til at ræsonnere over forskelle på latin og dansk.

Indholdsforståelse
   Der lægges vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne
- analysere teksten i væsentlige enkeltheder
- samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet
- gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab
- perspektivere til andre dele af pensum og derved vise overblik over sit pensum og
- sætte teksten ind i en større sammenhæng.

10.3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

10.4 Den skriftlige prøve

10.4.1 Til den skriftlige prøve gives 5 timer. Eksamensopgaven udformes som et opgavesæt, der består af en versionsopgave (opgave A) og en kommenteringsopgave (opgave B). Versionsopgaven består af en lettere bearbejdet latinsk tekst på 150-175 ord. Versionen skal oversættes til et tekstnært, mundret dansk. Kommenteringsopgaven består af en ubearbejdet latinsk originaltekst, filosofisk, historisk, retorisk, politisk eller poetisk, taget fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., på 1-11/2 normalside, hvoraf et uddrag på 50-75 ord skal (kontrol)oversættes til dansk. Teksten forsynes med en paralleloversættelse. Til uddybning stilles der til hele teksten
- et spørgsmål i syntaktisk analyse (helsætningsanalyse) 
- et spørgsmål i tekstforståelse
- et antal spørgsmål om tekstbaggrund.

10.4.2 Eksaminanden skal besvare enten opgave A eller opgave B.

10.4.3 Det er tilladt eksaminanden at medbringe hjælpemidler efter eget valg, herunder grammatikker og ordbøger. Hjælpemidler omfatter ikke adgang til latinske tekster i oversættelse.

10.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

10.5.1 Versionsopgaven (opgave A)
   Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der lægges i bedømmelsen vægt på
- at hele teksten (alle ord) er gengivet
- at tekstens indhold er forstået og kommer klart til udtryk i oversættelsen
- at eksaminanden viser evne til at gengive latinske konstruktioner på dansk
- at der oversættes tekstnært, men dog til et mundret dansk og
- at eksaminanden viser evne til at gengive betydningsnuancer.

10.5.2 Kommenteringsopgaven (opgave B)
   Besvarelsen bedømmes som en helhed, idet kontroloversættelse og syntaktisk delopgave i kommenteringsopgaven vægtes dobbelt. Der skal ved karaktergivningen tages hensyn til eksaminandens evne til at formulere sig skriftligt.

Kontroloversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på,
- at hele teksten (alle ord) er gengivet
- at der oversættes til et mundret dansk, der respekterer de grammatiske konstruktioner i den latinske tekst
- at oversættelsen (versio) forholder sig selvstændigt til den trykte oversættelse (translatio).

Syntaktisk analyse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan opstille sin analyse klart og logisk
- skelner mellem morfologisk og syntaktisk analyse
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
- bestemmer alle led og fører analysen igennem til det enkelte ord.

Tekstforståelse og spørgsmål til tekstbaggrund
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- besvarer opgaven relevant i forhold til opgaveformuleringen
- demonstrerer faglig viden og kan anvende denne viden i besvarelsen af opgaven
- kan analysere teksten i dens historiske sammenhæng og
- kan udnytte tekstens enkelte udsagn til redegørelse, analyse og vurdering.

10.5.3 Der gives én samlet karakter for besvarelsen.

11. Den større skriftlige opgave
   Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for latin. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver eleven mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en latinsk originaltekst på ca. 2 normalsider, således at eleven gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet. 

MATEMATISK LINJE MELLEMNIVEAU (C-niveau)

12. Undervisningsmål
   Målet med undervisningen er, at eleverne opnår 
- et elementært kendskab til latinsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende latinske tekster 
- grundlæggende færdighed i brugen af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik, paralleloversættelse m.v.
- kendskab til latinsk orddannelse
- et elementært kendskab til litteraturhistorie samt samfundsmæssige og arkæologiske forhold i det omfang, de læste tekster lægger op til det 
- grundlæggende færdighed i helsætningsanalyse
- forståelse af latins betydning for moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger og
- indblik i den romerske forestillingsverden og materielle kultur, således at de får udviklet deres evne til at iagttage og forstå sammenhængen mellem sprog og kultur.

13. Undervisningen

13.1 Undervisningen omfatter læsning og oversættelse af sammenhængende latinske tekster. Eleverne trænes gennem arbejdet med den enkelte teksts sproglige og kulturelle problemer i at nå frem til en samlet tekstforståelse.

13.2 Læsepensum
   Der læses ca. 25 normalsider, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers. 15 normalsider af det samlede pensum skal være originaltekster fortrinsvis fra perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Der kan i øvrigt læses tekster fra hele den latinske tradition.

13.3 Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Morfologi og syntaks, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne.

14. Eksamen

14.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

14.2 Eksamensopgivelserne udgør 15 normalsider læst originaltekst, idet dog en normalside skanderet poesi omfatter 25 vers.

14.3 Eksaminator fremlægger i forberedelseslokalet rene eksemplarer af alle de bøger herunder alle tekster, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må ikke til eksaminationen medtage notater fra forberedelsen, der indeholder en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele af denne. Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af teksten.

14.4 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af et tekststykke på højst 1/3 normalside, udtaget af det opgivne pensum. Eksamensspørgsmålene må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Hele eksamensteksten oversættes. Oversættelsen skal være tekstnær på et mundret dansk og være eksaminandens selvstændige præstation. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er kendskab til den basale morfologi og syntaks. Der skal eksamineres i helsætningsanalyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets mening og indhold foruden den sammenhæng, hvori tekststykket indgår.

14.5 Bedømmelseskriterier

14.5.1 Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give sig klart udslag i karakterfastsættelsen.

Oplæsning
   Oplæsningen indgår normalt kun i bedømmelsen ved poesi, der er opgivet som skanderet.

Oversættelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- kan oversætte selvstændigt
- kan oversætte tekstnært, men dog til et mundret dansk og
- viser evne til at gengive betydningsnuancer.

Sproglig analyse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden
- ud fra sit kendskab til morfemerne kan genkende og identificere almindeligt forekommende enkeltformer og angive opslagsformer
- kan anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse og
- kan begrunde oversættelsen i den sproglige analyse.

Indholdsforståelse
   Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser sin forståelse af teksten ved at kunne
- analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder
- samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststedet
- sætte tekststedet ind i en relevant sammenhæng (f.eks. værk, genre og forfatterskab) og
- sætte teksten ind i et større perspektiv.

14.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.