Aiskhines

athensk politiker, ca. 397 - 322 fvt.

Aiskhines' politiske karriere ville have været ubetydelig og været glemt forlængst, hvis ikke han var kommet på kant med Demosthenes om spørgsmålet, hvordan Athen skulle stille sig i forhold til kong Filip af Makedonien. Ganske vist var Aiskhines i begyndelsen indstillet på, at Athen skulle tage konflikten også militært, men efter Athens fredsforhandlinger med Filip i 346 fvt., hvor Aiskhines deltog, ændrede han synspunkt og gik siden ind for en fredelig aftale med kongen.

Demosthenes mente, at dette måtte skyldes bestikkelse; om man tror på det, er et spørgsmål om, hvorvidt man tiltror Filip reelle hensigter eller ej. Filip har meget muligt støttet Aiskhines og andre som ham financielt, men korruption er der naturligvis kun tale om, hvis Aiskhines derefter handlede mod sin overbevisning eller mod bedre vidende, og det kan ikke bevises.

Demosthenes' forsøg på at få Aiskhines dømt for bestikkelse i forbindelse med fredsforhandlingerne mislykkedes da også. Retssagen stod først i 343 fvt. pga. tekniske forhalingsmanøvrer fra Aiskhines' side, bl. a. en 'modanklage' mod Demosthenes' medanklager Timarkhos (en tale, der er bevaret og oversat til dansk, se litt. listen). De til dels meget grove og meget personlige beskyldninger, der rettes mod Demosthenes i denne tale, er tegn mere på det politiske klima end på personlig grovhed hos Aiskhines.

De to taler af hhv. Demosthenes og Aiskhines, der blev holdt i forbindelse med retssagen om Aiskhines' embedsførelse som forhandler hos Filip, er bevarede, men er ikke oversat til dansk. Tilsammen giver de et væsentligt billede af det komplicerede politiske spil, der foregik i perioden.

I årene efter 343 fvt. tog Demosthenes' indflydelse i Athen til, og Aiskhines' svækkedes tilsvarende. Udviklingen endte med krig med Filip, en krig, Athen (og det meste af resten af Grækenland) tabte i slaget ved Khaironeia i 338 fvt. Aiskhines deltog i den delegation til Filip, der skulle skaffe Athen så gunstige vilkår efter nederlaget som muligt. Filip viste sig overraskende mild som sejrherre, men Demosthenes' politiske stjerne falmede ikke, og man besluttede i folkeforsamlingen at tildele ham en hædersbevisning i form af en krans af guld, en beslutning, Aiskhines indbragte forslagsstilleren, Ktesiphon, for domstolene for at have foreslået.

Igen trak forskellige juridiske trakasserier sagen i langdrag, men da den kom for i 330 fvt. sejrede Demosthenes fuldkommen; Aiskhines fik ikke engang en femtedel af stemmerne og havde derfor - ifølge gældende lov - ikke længere ret til at føre sager for retten. Han valgte da at gå i eksil på Rhodos, hvor han synes at have haft en karriere som underviser i retorik. I den rolle fik han en plads som opfinderen af den anden sofistik i Philostratos' Biografier over sofister.

Aiskhines' sprog er et forholdsvis enkelt attisk; som taler er han ligefrem og som regel præcis.

Talerne fra den afsluttende retssag er bevaret og oversat til dansk. Tilsammen giver de en levende beskrivelse af de dramatiske begivenheder i 338 og hver deres fortolkning af, hvorfor det gik, som det gik. Som alle taler er deres kildeværdi naturligvis begrænset af, at de to talende er personligt interesserede i det, de taler om, men de er ikke desto mindre afgørende vidnesbyrd om, hvordan det var at være politiker i demokratiet i Athen. Demosthenes' tale anses for en af verdenslitteraturens mesterværker i sin genre, men derfor kan Aiskhines' tale også være god og væsentlig, og det er den.

Litteratur

En attisk sædelighedsproces, Aiskines' tale mod Timarchos, oversat af Otto Steen Due, Hjørring 1975 (genudgivet i Borgerret og prostitution, København 1983)

Æschines og Demosthenes, Taler for Kransen, oversatte af A. B. Drachmann, København 1917.