Alkaios

var en græsk lyrisk digter, der levede omkring år 600 fvt. på øen Lesbos i det Ægæiske hav. Sammen med Sappho var han den mest fremtrædende udøver af monodisk lyrik, dvs. sange skrevet til at blive ledsaget af en lyre, i sin samtid - og for al eftertid.

Alkaios hørte socialt til den øverste klasse i sin hjemby Mytilene, og meget af hans digtning handler om de politiske omskiftelser, der fandt sted i byen på den tid. Som så mange andre græske byer tog en tyran magten og hæmmede eller ligefrem fordrev medlemmer af det tidligere herskende aristokrati, og Alkaios protesterer voldsomt mod dette overgreb. Men han skriver også drikke-sange, krigs-sange og kærligheds-sange, for ikke at tale om digte henvendt til guderne (også egentlige hymner).

Alkaios' indflydelse på eftertiden ses på mange måder. F. eks. fremstilles han sammen med Sappho på en vase fra ca. 470 fvt.; og han blev optaget på den liste af ni særligt anbefalede lyrikere, man udfærdigede på biblioteket i Alexandria i 200-tallet fvt. Hans betydning for f. eks. Horats kan nærmest ikke overdrives ...

Lidt litteratur

Johansen, Holger Friis: Fri mands tale, Viby 1984 (og senere), ss. 77 ff.