Augustus: introduktion
'Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus ...'
Næsten alle kender disse ord. Alle ved derfor, at kejser Augustus levede omkring Kristi fødsel. Der er ikke nær så mange, der ved, hvordan han så ud. På aureus'en her (en mønt af guld med høj værdi, næsten to centimeter bred) ser man ham: en ung mand, regelmæssige, klassiske træk, med en laurbærkrans om hovedet, der viser både, at han er en vigtig person i Rom, og at han er under guden Apollons beskyttelse. Omkring ham står en indskrift (med store bogstaver, for man kendte ikke til små):
| DIVI F(ILIUS) PATER PATRIAE CAESAR AUGUSTUS | Den guddommeliges søn, fædrelandets fader, den ophøjede Cæsar |
Der ligger en mængde propaganda i disse ord - og i antikken kunne folk afkode den propaganda. I vore dage er det mindre let for de fleste- og ikke bare, fordi indskriften er på latin. Hvem er den guddommelige? Hvad vil det sige, at man er 'fædrelandets fader'? Og hvorfor er denne mand 'ophøjet' (det er, hvad ordet 'augustus' betyder)? Og hvorfor er han overhovedet 'Cæsar' - er det ikke en helt anden mand - ham, der erobrede Gallien (... på nær ...)?
Men der er et andet problem. Mønten foroven er slået engang imellem 2 før og 11 efter Kristi fødsel, i Lyon i Frankrig. Mønten her ved siden af (også den en aureus) er slået engang mellem 27 og 20 før Kristi, i Lilleasien, altså 20 år før - måske endda 30. Bortset fra laurbærkransen og indskriftens ordlyd er der ingen forskel: den samme unge, klassisk regelmæssige mand, der ligefrem emmer af ro, giver folk tillid. Men hvorfor måtte Augustus ikke blive gammel? Augustus blev aldrig fremstillet i kunsten ældre end de godt 25 år, han er på disse to mønter, uanset at han var født i 63 fvt. og derfor omkring år 0 var oppe i 60'erne.
Så på en måde ved vi faktisk ikke, hvordan Augustus så ud - vi ved kun, hvordan han gerne ville have, vi ser ham. Augustus var den første romerske kejser. Det var ham, der lagde stilen ikke bare for de efterfølgende kejsere, men også for mange andre eneherskere de næste flere tusind år. Ofte har han stået som det uopnåelige ideal af majestætisk retfærdighed. Og det er i hvert fald sikkert, at det var hans fortjeneste, at romerriget blev en stabil stormagt i de næste flere hundrede år, og på den måde faktisk skabte kontinentet Europa. Havde det ikke været for Augustus, havde romerriget ikke været der til at holde fred, mens Vesteuropa lærte at tale latin (stammoder til alle de romanske sprog, spansk, italiensk, fransk m. fl.), og mens kristendommen bredte sig fra by til by og til sidst blev Europas religion.
Augustus er altså en central person i Europas historie - en mand, som der står en aura af klassisk uopnåelighed omkring; den aura, han åbenbart selv ønskede at skabe. Men det er utrolig vanskeligt at få hold på ham rent historisk. Han er en omstridt figur - folk kan ikke blive enige om, hvad han var for en, om han simpelthen var en god hersker, eller han var en forfærdelig tyran, eller han nok var en tyran, men en nødvendig tyran - siden den styreform, Rom havde haft, indtil han kom til, var blevet forældet og måtte erstattes.
Nogle hovedlinier ligger fast: han var født i Velitrae nær Rom i 63 fvt. som søn af en dygtig, men ikke fremtrædende politiker, Gajus Octavius, og dennes kone Atia. Som førstefødt søn hed han på det tidspunkt det samme som sin far: Gnaeus Octavius. I sig selv var hans muligheder for politisk karriere altså begrænsede i det meget stands- og slægtsbevidste Rom. Atia var imidlertid datter af en vis Marcus Atius Balbus og dennes kone Julia, og denne Julia var ikke hvemsomhelst - hun var søster til den store Gajus Julius Cæsar, der erobrede Gallien.
Den store Cæsar var naturligvis en omstridt mand, folk i Rom frygtede, han ville gøre sig til enehersker, 'konge', hvad han muligvis også ville, og han gik endda så langt som til at lade sig guddommeliggøre - det er derfor han er 'guddommelig' på Augustus' mønt. Han døde da også for morderhænder - 'Også du, minsøn Brutus!' - i 44 fvt. Han var barnløs, og da man åbnede hans testamente, viste det sig, at hans unge grand-nevø var indsatsom arving til hoveddelen af Cæsars formue - og til Cæsars navn (derfor 'Cæsar' på mønterne). Han kom til at hedde Gajus Julius Caesar Octavianus - det sidste navn ('Octavian') blev det, man kender ham på, indtil han får titlen 'Augustus'. Fra det øjeblik var den unge mands skæbne beseglet, hans fremtid lagt fast: han måtte tage pladsen som en ledende politiker i Rom.
Men det skulle vise sig vanskeligt. Han indgik først en kortvarig alliance med Roms gamle ledende familier - som ellers ikke havde været hans adoptivfars kop te. Så slog han sig sammen med nogle af den gamle Cæsars ledende officerer og lavede voldsomme politiske udrensninger i Rom. Derefter kom han og de to andre ledere i dette 'triumvirat'i modstrid med hinanden, og til sidst - i 31 fvt. - gør de op med hinanden i et stort søslag ved Actium i Grækenland.
I næste omgang følger en længere periode, hvor Augustus (et navn, han får tildelt i 27 fvt.) rydder op i alle mulige forhold i Rom, og konsoliderer sin position som uantastet leder.
Kort efter 20 fvt. er han endelig i sikker kontrol med hele imperiet, og der begynder en tredje periode, der varer indtil hans død i 14 evt. Denne periode er kendetegnet ved indre ro og stabilitet og en betydelig indsats for at sikre rigets grænser. Samtidig bliver ærestitlerne ved med at regne ned over Augustus. Da han fyldte 60 i 2 fvt. gav man ham titlen 'Fædrelandets fader'.
Allerede tidligt synes der at have været en slags samlet ideologi i det, Augustus foretog sig - noget med at genoplive de gamle romerdyder og skabe et retfærdigt samfund - under romersk regering - i hele verden. Man taler ligefrem om den augustæiske ideologi. Som et af sine bedste midler til at udbrede denne ideologi støttede Augustus aktivt litteraturen, der med digtere som Vergil og Horats og prosaforfattere som Livius når enestående højder.
Men han brugte også andre midler. Man har fundet hundredvis af statuer (især buster, dvs. kun hovedet er fremstillet), der forestiller den evigunge Augustus; man taler ligefrem om, at han havde et 'billedprogram'. Nyttige i dén forbindelse var ikke mindst mønterne, der jo kom i alle folks hænder og klart kunne vise, hvad det var for en verden, Augustus var ved at skabe. Mens de to andre mønter, du har set ovenfor på denne side, viser Augustus selv på mønter med meget høj værdi, er mønten her til højre en meget lille mønt - en dobbelt-'as';'as' er Roms mindste møntenhed. Hvem som helst, høj som lav, kan have haft denne mønt i hånden. På mønten ser man Augustus' kone Livia; klassiske træk, en ung kvinde - heller ikke hun kan åbenbart blive gammel, selv om mønten er fra ca. 22 evt., hvor Livia var 80 år gammel, og Augustus forresten død! Men det vigtigste for propagandaen er indskriften: 'IUSTITIA'= 'retfærdighed'. Ingen i romerriget skulle være i tvivl om, at Augustus' styre var til alles bedste.
Du vil kunne læse mere om de fire perioder af Augustus' liv, om den augustæiske ideologi, og om det augustæiske regeringssystem ved at klikke videre på de følgende links; der er også litteraturhenvisninger og en kort forskningsredegørelse: