Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Kilderne og forskernes fortolkning af demIngen forsker skriver uden at ville sige noget - han må altid vælge sit kildemateriale og han må forsøge at fortolke det, så han kan bruge materialet i den sammenhæng, han prøver at skabe. Det er vigtigt, når man bruger en bog om et emne, at man gør sig klart, hvad bogen egentlig handler om - hvordan den går til sit emne. Dette gælder i høj grad også bøger om Augustus. Forskerne er utroligt uenige om, hvad man skal mene om Augustus - om han var en skurk eller en helt ... Meningerne om Augustus har faktisk skilt tænkende mennesker siden de første år efter hans død; ja, uenigheden går da selvfølgelig også længere tilbage. Vore kilder til Augustus' biografi og til de historiske begivenheder, han var med til at forme, er derfor altid partiske, aldrig 'objektive'; og det er af stor vigtighed for anvendelsen af dem, at man ved, hvem forfatteren er, og hvad han vil opnå med sin fremstilling. Langt de fleste oplysninger, vi har om Augustus, kommer fra historie-værker, altså antikke forskeres forståelse af Augustus. Kilderne er altså også en slags forskning - bare forskning fra oldtiden. Moderne forskere kan ikke tilføje ret meget; de er for størstedelen afhængige af de antikke fremstillinger. Men de kan dog finde nogle oplysninger, som de antikke forfattere ikke tog sig ret meget af - først og fremmest det arkæologiske materiale, dels den kunst, Augustus brugte til at vise, hvordan han gerne ville opfattes (se f. eks. Ara pacis), dels efterladenskaberne af Augustus' omfattende byggevirksomhed både i Rom og rundt om i romerriget - han grundlagde mange helt nye byer (f. eks. Aosta), dels andre materielle ting, som f. eks. mønter, der jo ofte fortæller alt muligt om møntudstederen (se f. eks. introduktionssiden om Augustus selv). |
Sidst revideret 30. 5. 2014