Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Augustus: Kampen om magten (44 - 31 fvt.)Perioden kan deles i tre; først en periode, hvor de ledende caesarianere, Octavian og Antonius, bekriger hinanden, men til sidst finder sammen i et triumvirat (44 - 43); dernæst en periode, hvor de sammen bekæmper Caesarmorderne i slaget ved Philippi (42) og andre modstandsgrupper (43 - 36), og endelig en periode, hvor de igen kæmper mod hinanden, indtil slaget ved Actium (36 - 31). Især tiden lige efter mordet på Cæsar er usædvanlig uoverskuelig. Dels er der så mange og så forskelligartede kilder, at man somme tider kan følge udviklingen ligefrem dag for dag, dels er der forskellige grupperinger, der er aktive i det opgør, der naturligvis måtte følge, og de indgår i løbet af den udvikling, tingene tager, i stadigt skiftende forbindelser med hinanden. Dette billede fortsætter, selvom kompleksiteten tager noget af, så vidt man kan se. Det skyldes måske bare, at kilderne trods alt bliver mindre detaljerede for tiden efter 43. Der er naturligvis en opdeling mellem dem, der deltog i eller billigede mordet på Cæsar, og dem, der stod Cæsar nær, cæsarianerne. Men der er flere underinddelinger, som det kan være en fordel at få på plads med det samme:
Fra mordet til triumviratets indgåelse Da Caesar blev myrdet, opholdt Octavius (han hed endnu ikke Octavian) sig i Apollonia i det nuværende Albanien; han var blevet sendt derover, fordi Caesar planlagde et felttog i østen og ville have den unge Octavius med sig. Efter en kort tøven vendte han tilbage til Italien, men tog ikke straks til Rom; det kunne være farligt. I Italien fik han oplysning om Caesars testamente, der indsatte ham som arving til tre fjerdedele af Caesars formue; i testamentet blev han også adopteret posthumt - han skulle altså nu hedde Gajus Julius Caesar Octavianus. I testamentet bestemtes også store donationer til befolkningen i Rom. Octavian accepterede arven - og dermed også de økonomiske forpligtelser. Octavian kom til Rom i det sene forår 44 fvt.; her var situationen den, at Caesarmorderne var flygtet, og Antonius var i gang med at sikre sin position. Frem for alt havde han sat sig i besiddelse af Caesars papirer, der indeholdt de planer, han havde haft; da man havde besluttet, at hans planer skulle stå ved magt, var disse papirer helt afgørende. Antonius var meget lidt tilbøjelig til at føje sig for Octavians forlangender; ikke mindst var det vanskeligt at få ham til at give midler til de økonomiske forpligtelser, Octavian havde. ---------------- Ikke lige så langt færdigt som lige planlagt i første omgang - men kilderne til den f&osalsh;rste tid, frem til og med det andet triumvirat og proskriptionerne findes nu på hjemmesiden; det er Plutark, Appian og Cassius Dio (find dem via oversigten over græske forfattere) og Sueton (find ham via oversigten over romerske forfattere). Desuden naturligvis Tacitus' vurdering af Augustus' regime. For perioden fra Caesars til Ciceros død findes en særlig kronologisk liste. Denne sides arbejdes færdig så hurtigt som muligt.
|
Sidst revideret 29. 5. 2014