Catul, digt nr. 8

Latinsk tekst:
 

5 Miser Catulle, desinas ineptire, et, quod vides perisse, perditum ducas. Fulsere quondam candidi tibi soles, cum ventitabas quo puella ducebat amata nobis quantum amabitur nulla. 10 Ibi illa multa cum jocosa fiebant, quae tu volebas nec puella nolebat, fulsere uere candidi tibi soles. Nunc iam illa non vult: tu quoque impotens noli, nec quae fugit sectare, nec miser vive, 15 sed obstinata mente perfer, obdura. Vale puella, jam Catullus obdurat, nec te requiret nec rogabit invitam. At tu dolebis, cum rogaberis nulla. Scelesta, vae te, quae tibi manet vita? Quis nunc te adibit? Cui videberis bella? Quem nunc amabis? Cuius esse diceris? Quem basiabis? Cui labella mordebis? At tu, Catulle, destinatus obdura. Ordene er links, der fører til øvelser i formbestemmelse.

Gloser:
 

1:	desino, -sivi, -situm, 3: holder op. ineptio, 4: er et fæ, opfører mig tåbeligt.
2:	perisse = perivisse. perdo, -didi, -ditum, 3: ødelægger; mister.
3:	fulgeo, fulsi, fulsum, 2: stråler. sol, solis, 3 m.: sol; dag.
4:	ventito, 1: kommer ofte. quo, konj.: hvor.
5:	quantum, konj.: så meget som.
9:	vult: af volo. noli: af nolo, jeg vil ikke.
10:	sector, 1 dep.: følger efter.
11:	obstinatus, adj. 1-2: stædig, 'fast besluttet'.
13:	invitus, adj. 1-2: uvillig, mod nogens vilje. -
14:	nullus, adj. 1-2: ingen (her, oversæt 'ikke').
15:	adeo, 4: opsøger (eo har en uregelmæssig futurum: ibo).
19:	destinatus, adj. 1-2: stædig.

Oversættelse af Axel Juel (1937):
 

5 Usalige Catul, kom til Fornuft, erkend: det tabte kommer ej tilbage. Du leved lykkelige, lyse Dage, da hun, Du elsked mer, end nogen Kvinde er elsket, kaldte, og Du fulgte hende 10 i al den sødmefulde Elskovsleg; Du selv var: Ja, og hun var aldrig: Nej. Hvor var det lyse, lykkelige Dage. Nu vil hun ikkemer. Og Du maa lære det samme nu - hvor svært det end vil være. 15 Fortvivl nu ikke. Lid og taal, hold Stand! Farvel, min Ven! Nu er Catul en Mand; han tigger ikke, hvad du ej vil give. Usalige, hvor trist dit Liv vil blive, naar ingen kalder Dig sin Hjertenskære, og Du af ingen vil begæret være! Hvem vil da sidde trofast ved Din Side, hvem kan Du kysse og i Læben bide? Catul, hold Stand, hvor ondt Du end maa lide!

Oversættelse af Otto Gelsted (1960'erne), fra: Catul, Digte, Reitzels forlag, København, 1997:
 

5 Catullus, stakkels mand, hold op at gå til nar,  begrib at hvad du ser fortabes, det er tabt.  Også for dig engang har muntre sole lyst,  når du gik efter pigen der villig viste vej, den pige vi elskede som ingen vil blive elsket mer.  10 Da hændte alle disse skamfulde ting du fandt behag i og pigen ikke ubehag. Ja, muntre sole lyste også for dig engang! Nu vil hun ikke mer, så hold du også op at ville, løb ikke, usalige, efter den der flyr, 15 men styrk din ånd, hold tappert ud og vis dig hård.  –  Farvel, min pige. Catullus er allerede hård,  han søger dig ikke, tigger ikke forgæves mer, men du vil græde når ingen længere tigger dig. Ve dig, dit utyske! Hvilken bane venter dig? Hvem leder efter dig, hvilken mand vil finde dig smuk?  Hvem ejer du at elske, hvem skal du kalde din?  Hvem skal du kysse, hvis læber skal du bide i? Men du, Catullus, lad intet rokke dig, vis dig hård.