Catul, digt 11

Latinsk tekst:
 

5 Furi et Aureli comites Catulli, sive in extremos penetrabit Indos, litus ut longe resonante Eoa     tunditur unda, sive in Hyrcanos Arabesve molles, 10 seu Sagas sagittiferosve Parthos, sive quae septemgeminus colorat     aequora Nilus, sive trans altas gradietur Alpes, Caesaris visens monimenta magni, 15 Gallicum Rhenum, horribile aequor, ulti-     mosque Britannos, omnia haec, quaecumque feret voluntas caelitum, temptare simul parati, pauca nuntiate meae puellae 20     non bona dicta. cum suis vivat valeatque moechis, quos simul complexa tenet trecentos, nullum amans vere, sed identidem omnium     ilia rumpens; nec meum respectet, ut ante, amorem, qui illius culpa cecidit velut prati ultimi flos, praetereunte postquam     tactus aratro est.

Gloser:
 

1	Furius og Aurelius var gode venner af Catul.
2	penetro, 1: trænger frem til.
3	ut, konj.: hvor (om sted). resono, 1: giver genlyd. Eous, adj. 1-2: som hører til Eos (græsk navn for morgenrøden).
4	tundo, tutudi, tusum, 3: støder, slår hårdt på.
5	Hyrcanus, adj. 1-2: hyrkansk. - Hyrkanerne var et folk ved det kaspiske hav.
6	Sagae, -arum, 1 m.: sagere. - Sagerne levede også nær det kaspiske hav. sagittiferus, adj. 1-2: pile-bærende. - Partherne, der boede i det nuværende Irak, var kendt for deres dygtighed med bue og pil.
7	septemgeminus, adj. 1-2: syv-dobbelt. - Catul hentyder til floden Nilens mange udløb i deltaet.
9	gradior, gressus sum, 3 dep.: går.
11	Rhenus, -i, 2 m.: Rhinen. aequor, -ris, 3 n.: (hav)overflade. - I årene 55 og 54 sejlede Cæsar til England for at markere sig overfor de gallere, der boede der.
13	fero, tuli, latum, ferre: bringer.
14	caeles, adj. 3: himmelsk. - caelites = guderne. tempto, 1: tester, prøver, udsætter mig for.
17	moechus, -i, 2 m.: boler, elsker (stærkt negativ term).
18	complector, complexus sum, 3 dep.: omfavner.
19	identidem, adv.: igen og igen, hele tiden.
20	ilia, ilium, 3 n. (kun i plur.): underliv, lyske. rumpo, rupi, ruptum, 3: bryder itu. - ilia rumpo må betyde 'horer'.
21	respecto, 1: kigger mig om efter.
22	culpa, -ae, 1 f.: skyld, brøde. pratum, -i, 2 n.: eng.
23	ultimus, adj. 1-2 (superlativ af ultra): yderst. praetereo, -ivi, -itum, 4: går forbi.
24	tanto, tetigi, tactum, 3: berører, rører, strejfer. aratrum, -i, 2 n.: plov.

Oversættelse af Axel Juel (1937):
 

5 Furius og Aurel, I som saa gerne fulgte Catul, hvorhen han maatte drage, var det til Indiens Kyst, hvor Bølgen høres         buldrende brage, eller de milde, venlige Arabres 10 eller de koggersmykte Parthers Lande, eller til Nilen, af hvis Munde vælder         farvede Vande eller han drog ad stejle Alpetoppe ned, hvor den store Cæsars Minder stiger, 15 eller til Galliens Rhin og Havets Brag om         Britternes Riger, I, som for mig saa gerne vilde vove dette og alt, hvad Guder mig befaler, bring mit Farvel til Lesbia, idet I 20         saaledes taler: "Gid Du hos Dine Bolere maa glædes, dem Du i Hundredvis med Lyst besnærer, ikke i Kærlighed - kun deres Lænders         Kraft du fortærer. Aldrig Du mer min Kærlighed skal vente: den har Din Svig brudt ned, som Blomsten fager brydes, naar Plovjern strejfer den i Furen         over en Ager.

Oversættelse af Otto Gelsted (1960'erne), i: Catul, Digte, Reitzels Forlag, Kbh. 1997:
 

5 Furius og Aurelius, I som gerne fulgte Catullus til Indiens yderste grænse,  til de kyster der piskes af Østerhavets          brusende bølge - til Hyrcaniens kulde, Arabiens dufte, 10 scyternes land, de buebevæbnede parther,  eller derhen hvor Nilens mundinger farver          langtude havet - eller hvis han overskred Alpernes toppe  for at gå i den store Cæsars fodspor. 15 rejste til Rhinen og helt til de frygtelige          britiske stammer - I der er rede til at dele med mig alt hvad de himmelske guder har besluttet, overbring min pige disse korte 20         ord uden omsvøb: Gid hun må lykkeligt leve med sine galaner,  som på een gang i hundredevis hun favner - ingen har hun kær men uden forskel         når hun dem alle. Regne som før med min kærlighed skal hun ikke.  Død den er som en blomst i agerens udkant,  når den i farten rammes af en bondes          svingende plovjern.