Publius Clodius Pulcher

romersk politiker, f. 92 fvt., d. 52 fvt.

I 61 fvt. bliver Clodius pågrebet under en kultisk handling reserveret udelukkende for kvinder (Bona Dea-festen); kun kraftig bestikkelse af dommerne ved den efterfølgende retssag sikrede frifindelse. Cicero vidnede imod ham og pådrog sig derved hans vedvarende fjendskab.

I 59 fvt. ønskede han at blive valgt som folketribun, og da han var patricier af fødsel, måtte han ved Caesars hjælp blive overført til en plebejisk slægt. Som tribun stod han for landsforvisningen af Cicero, fordi denne som konsul havde ladet romerske borgere henrette uden dom, foruden for tildeling af korn til plebs. Han stod i sin periode som folketribun klart i det første triumvirats tjeneste - f. eks. ved at sende Cato den yngre til Kypern på en diplomatisk mission. Han var dog ikke noget villigt og entydigt redskab for dem; især Pompejus var under pres fra ham. Men da triumviratet bekræftede deres indbyrdes aftale i 56 fvt. i Lucca, sluttede Clodius betingelsesløst op bag det og var med til at sikre Pompejus' og Crassus' fælles konsulat i 55 fvt.

I de følgende år stod Clodius bag meget af den politiske vold, der hærgede Roms gader. Han blev imødegået af Titus Annius Milo, der også fik ham dræbt i et gadeslagsmål i 52 fvt.

Clodius var en markeret popular-politiker. Allerede hans navn bærer præg af populariske sympatier - i stedet for den traditionelle udtale Claudius af sit familienavn valgte han at kalde sig selv Clodius, som var den almindelige romers måde at udtale navnet på.

Han var bror til den famøse Clodia, som Catul var så håbløst forelsket i. Rygtet ville vide, han også var hendes elsker.