Diodoros hed en græsk historiker, der levede på Sicilien
på Cæsars tid - dvs. omkring 50 fvt. Han skrev en verdenshistorie i 40 bøger, der
er delvis bevaret, og for lange stræk er en af vore bedste kilder til Grækenlands
historie, ikke for sin egen fortjeneste, men fordi han er den eneste bevarede historiker, der skriver om et givet emne.
Det gælder f. eks., fordi han kommer med en mængde oplysninger om
Siciliens historie, vi ellers ikke ville have; og Diodor er hovedkilde til Grækenlands historie
i 300-tallet fvt.
Værkets første mange bøger
behandler de græske myter, som om de var historisk sande. Diodor forsøger at sortere
det fra, der ikke kan være rigtigt efter hans mening, men tror altså grundlæggende
på, at personer som Herakles, Theseus og Odysseus har levet engang.
Også ellers kan Diodor være lovlig naiv. Men hans grundindstilling er rationalistisk; han tvivler meget på 'guddommelige' forklaringer.
Også i denne henseende er han naturligvis et barn af sin tid - hellenismen. Det er ikke et tilfælde, at Diodor er en hovedkilde til Euhemeros'
teori om, at guderne oprindeligt var store konger - altså mennesker - der nu æres for deres fortjenester engang.
Diodors vigtigste kilder er
andre historikere, især Ephoros, Hieronymos fra Kardia og Timaios og sidst, men ikke mindst
for det romerske stof, Polybios. Men der har været flere, mange sikkert
ukendte for os, og det er umådelig vanskeligt at fastlægge, hvornå Diodor følger en bestemt kilde, og hvornår han selv fortolker og kombinerer.
|