Euripides: Ifigenia i Aulis

Resume:

Hovedpersonen i 'Ifigenia i Aulis' er Ifigenias far, Agamemnon. Han er leder af den græske hær, der er på vej til Troja for at tilbageerobre hans bror Menelaos' hustru, Helena. Gudinden Artemis kræver af Agamemnon, at han skal ofre sin datter Ifigenia for at få vindforhold, der kan bringe hæren til Troja. Tragedien handler om den uløselige konflikt, som Agamemnon dermed står i.

På den ene side er hensynet til hæren og dermed statens interesser. På den anden side er hensynet til hans nærmeste familie. Hvis han ofrer sin datter, svigter han som far og ægtemand, idet han ikke formår at beskytte sin familie, og konsekvensen vil være, at han mister sin hustrus og sine børns tillid og kærlighed. Hvis han derimod nægter at ofre Ifigenia, svigter han sit ansvar som hærleder, og hæren vil efter al sandsynlighed gøre oprør mod ham.

Agamemnon vælger at ofre Ifigenia og lokker hende til Aulis under påskud af, at hun skal giftes med gudindesønnen Achilleus. Da det går op for Klytaimestra, at Agamemnon har til hensigt at ofre Ifigenia, overtaler hun Achilleus til at hjælpe hende med at beskytte Ifigenia. Men Ifigenia beslutter sig imod enhver forventning for frivilligt at lade sig ofre. Hun forsøger forgæves at overbevise sin mor om, at hun derved vil opnå et større ry, end nogen kvinde kan opnå i et sædvanligt kvindeliv, og at hendes offer ikke er større, end det offer, det er for mændene at sætte livet på spil i krig.

Temaer:

Tragediens overordnede tema er menneskets reaktion på det uundgåelige. Agamemnon, Klytaimestra og Ifigenia reagerer med henholdsvis resignation, protest og accept på Ifigenias ofring, og de bliver dermed repræsentanter for forskellige menneskelige reaktioner på den tragiske skæbne. Derudover behandler tragedien temaer som ære, individ contra fællesskab, polis- contra oikos-interesser og kvindens stilling i samfundet.

Data:

'Ifigenia i Aulis' blev opført første gang i 405/4 i Dionysosteatret i Athen. Tragedien vandt 1. prisen. Den har så vidt vides aldrig været opført på teatret i Danmark, men er filmatiseret af den græske instruktør M. Cacojannis i 1977.

Oversættelser:

Der findes to oversættelser af 'Ifigenia i Aulis':
Euripides' 'Ifigenia i Aulis' oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal 1975. (I skolens bogdepot findes ca. 90 eksemplarer af denne oversættelse)
Euripides' 'Ifigenia i Aulis' oversat af Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen, Hans Reitzel 1982.