Hippolytos
af Euripides
Personer:
|
|
Afrodite, gudinde, prolog
Hippolytos, søn af Theseus
Hippolytos' jagtkammerater
En gammel slave
Theseus, konge i Athen, Hippolytos' far
Fædra, hans dronning
En slavinde
En rideknægt
Artemis, gudinde dea ex machina
Kor, bestående af kvinder fra Troizen
|
Resumé
Prologen, som bliver fremført af Afrodite, kærlighedens gudinde, fortæller os at guderne glæder sig over menneskenes respekt;
omvendt straffes de mennesker, der ikke hylder guderne.
Den unge Hippolytos, søn af kong Theseus og en amazone, er blevet opdraget hos sin bedstefar i Troizen; der lever han som en ivrig jæger
og tilbeder af jagtens (og kyskhedens) gudinde og foragter kvinder og kærlighed - og altså Afrodite. Da Theseus kommer til Troizen og bringer
Fædra, sin hustru, med sig, bliver hun dybt forelsket i sin stedsøn; men hun holder sine følelser godt gemt og pines i stilhed.
Hendes gamle amme er foruroliget over hendes tilstand og får sandheden ud af hende. Fædra er fast besluttet på at begå
selvmord uden at sige noget - for at redde sin egen og sine børns ære - men ammen går til Hippolytos uden hendes vidende, og
han reagerer med oprør og rædsel på oplysningen. Han tror at Fædra står bag den og anklager hende for en handling
som hun reelt er uskyldig i. Fædra hænger sig og forat ingen skal tro Hippolytos, efterlader hun et brev med en anklage mod ham for voldtægt.
Theseus tror hende og forbander Hippolytos. Da Hippolytos påstår sin uskyld - men ikke er i stand til at fortælle sandheden på grund af sin ed,
som har givet ammen -, bliver han landsforvist. Mens han kører i sin vogn langs havet, volder Poseidon hans død. Artemis fortæller Theseus sandheden,
og mens han står på scenen i dyb fortvivlelse, bringes Hippolytos ind - døende. Fader og søn forsones og Hippolytos dør.
Som titlen på Euripides' tragedie antyder, er Hippolytos hovedpersonen - den der rammes af katastrofen. Der er imidlertid en anden person i stykket, hvis
tragiske skæbne ikke er mindre interessant - Fædra. I senere tragedier som bygger på emnet, er hun da også blevet hovedfiguren, fx Senecas
Phaedra og Racines Phèdre - og i moderne tid Per Olov Engquist, Til Fædra.
Resumé efter epeisodia
|
|