RESUMÉ
Homers "Iliade" handler om krigen mellem grækerne og trojanerne. Handlingen i "Kvinderne fra Troja" udspilles efter Trojas fald, og tragedien fortæller om de tilfangetagne kvinder, der er samlet i en lejr udenfor Troja.
Stykkets hovedperson er den gamle trojanske dronning, Hekabe, men foruden hende optræder også tre andre kvinder: Andromache, gift med den nu dræbte trojanske kronprins Hektor, Helena, ifølge myterne årsagen til hele krigen, samt Kassandra, trojansk prinsesse og synsk Apollonpræstinde.
Ved tragediens begyndelse afventer kvinderne grækernes beslutning om deres skæbne. Hekabes yndlingsdatter Polyxena er dog allerede ført bort. En budbringer kommer efter datteren Kassandra, som Agamemnon ønsker som sin elskerinde, og budet fortæller, at Andromache er tilfaldet Achilleus’ søn Neoptolemos, mens Hekabe selv skal være slave hos Odysseus. Kassandra reagerer med et anfald af vanvid på meddelelsen om Agamemnons ordre. Andromache påkalder Hektor og ønsker sig død som ham, da hun føres bort med sønnen Astyanax på armen. Drengen tages imidlertid fra hende og dræbes, og Hekabe erfarer, at også Polyxena er blevet dræbt, ofret på Achilleus’ grav. Midt i kvindernes jammer kommer Menelaos for at hente Helena med den faste hensigt at lade hende stene, men det er tydeligt, at hun får ham til at ændre mening. Stykket slutter med, at Hekabe begraver sit barnebarn, Astyanax , og mens Troja står i flammer, går hun og de øvrige kvinder ned til de græske skibe.
TEMAER
Krigens gru og meningsløshed, "bagsiden" af krigen med dens store "helte" og "heltegerninger".
Tragediens fire kvinder repræsenterer fire kvindetyper med hver deres forskellige reaktion på krigen. Hekabe er moderen, Andromache er den trofaste hustru, Helena er den beregnende elskerinde, mens Kassandra med sine seerevner er en outsider.
DATA
"Kvinderne fra Troja" blev opført første gang i 415 f.Kr. i Dionysosteatret i Athen og fik 2. prisen.
Den Peloponnesiske krig varede fra 431 til 404 f.Kr., og tragedien blev således opført midt under krigen, året efter at Athen i 416 havde gennemført en massakre mod indbyggerne på øen Melos (læs herom hos Thukydid, 5. bog, kapitel 85-116).
I Danmark blev tragedien sidst opført i 1978 på Saltlageret i København med Birgitte Kolerus som Hekabe.
Flere tragedier handler om begivenheder i tilknytning til den Trojanske krig, f.eks. Euripides’ "Ifigenia i Aulis", Euripides’ "Elektra", Sofokles’ "Elektra" og Aischylos’ trilologi "Orestien", som består af tragedierne "Agamemnon", "Sonofret" og "Eumeniderne",
BEVINGEDE ORD
LITTERATUR
Clara Elisabeth Bryld: Den græske tragedie. Temaer i tekst og billeder. Kbh. 1985
Clara Elisabeth Bryld: Euripides, Klassikerforeningens oversigter. 1991
Bodil Due mf.: Det græske teater. Århus 1985
Otto Foss: Den græske tragedie. Kbh. 1976
Holger Friis Johansen: Fri mands tale. Græsk litteratur indtil Alexander den Stores tid. Århus 1984