HESIOD

Hesiod var en tidlig græsk digter af læredigte på heksametre - digte, der meget tydeligt havde til formål at belære sit publikum. Af dem skrev han mindst to: Theogonien, om gudernes tilblivelse og kamp for magten, og Værker og dage, der giver gode råd om, hvordan man skal leve sit liv - både moralsk og praktisk.

I modsætning til Homer er Hesiod sandsynligvis en historisk person; han har faktisk levet. Han kom fra Askra i Boiotien; hans far var landmand og han selv en overgang hyrde; som hyrde mødte han muserne, der lærte ham at digte (siger han i Theogonien, vv. 22 - 35), og som digter vandt han i en digterkonkurrence (Værker og dage 650 - 660). Efter alt at dømme levede han omkring år 700 fvt.

Hesiod fik stor betydning i den græske litteratur - igen og igen henviser senere digtere til ham. Men hans værdi som digter, set f. eks. i forhold til Homer, er vanskelig at vurdere. Det er noget vanskeligt at finde den røde tråd i digtene; der er mange digressioner. Men de enkelte afsnit af digtene kan være meget stærke - som f. eks. afsnittet i Theogonien, vv. 521 - 616, af, hvordan Prometheus stjal ilden fra Zeus, eller om Pandora i Værker og dage, vv. 42 - 105, eller verdensaldrene samme sted vv. 106 - 201.