Hippias

Hippias, tyran i Athen 527 - 510 fvt., søn af Peisistratos.

Peisistratos' regime havde været mildt og populært, og Hippias fortsatte på samme måde. I hans tid begyndes formentlig bygningen af det store tempel til Zeus Olympios, og Athens berømte møntserie med uglemotiv begynder - et vigtigt tegn på, at Hippias var opmærksom på økonomisk udvikling (læs mere om mønter).

Det meste af tiden delte Hippias på en eller anden måde tyran-værdigheden med sin bror Hipparkhos, men denne blev myrdet i 514 fvt., og Hippias måtte fortsætte alene. Selvom mordet på Hipparkhos ikke havde været politisk motiveret, ser det alligevel ud til, at tyrannernes stilling var blevet forværret, måske allerede før mordet, og Hippias styre blev betydeligt strengere. Den mægtige slægt alkmaioniderne gik i eksil under ledelse af Kleisthenes, der ellers havde haft ledende poster i tyrantiden; den besatte en fæstning, Leipsydrion i bjergene mellem Attika og Bøotien, og kunne kun drives bort med magt. Den trak sig tilbage til Delfi, hvorfra den lagde pres på Sparta for at få hjælp til at fordrive tyrannerne. Den hjælp kom endelig i 511/510 fvt., hvor den spartanske kong Kleomenes fordrev Hippias.

Hippias trak sig tilbage til familiens private besiddelse Sigeion ved Hellesponten, hvorfra han tog kontakt til den persiske konge, vel i håbet om engang igen at kunne blive indsat som tyran i Athen - sådan fortolker i hvert fald Herodot hans tilstedeværelse på persisk side i slaget ved Marathon i 490 fvt.

De vigtigste kilder til Hippias' historie er netop Herodot (i femte og sjette bog) og Thukydid (6. bog kap. 54 - 59) samt Athenernes statsforfatning kap. 18 - 19.