1.
|
Guderne beslutter, at Odysseus endelig skal vende tilbage til sit hjem. Athene tager til Ithaka, og i skikkelse af den taphiske konge Mentes indgyder hun mod i Telemachos og råder ham til at rejse til Nestor i Pylos og Menelaos i Sparta for at høre, om der skulle være noget nyt om hans far, og at forvise bejlerne fra sit hus. For første gang taler han med selvsikkerhed til bejlerne.
|
2.
|
Om morgenen indkalder Telemachos folket til møde på tinget, besværer sig over bejlernes uhæmmede adfærd, og befaler dem at forlade huset. Efter mødet kommer Athene i Mentors skikkelse til Telemachos, og lover ham skib, mandskab og ledsagelse på rejsen. Den gamle Eurykleia sørger for proviant, og om aftenen giver Telemachos sig på farten til Pylos.
|
3.
|
Telemachos lander ved Pylos, modtages venligt af Nestor, og udspørger ham om sin fars skæbne. Nestor fortæller om achaiernes hjemtog fra Troja, opmuntrer Telemachos til at stŒ imod bejlerne og råder ham til at rejse til Menelaos. Ledsaget af Nestors søn Peisistratos kører han om morgenen til Sparta, hvor han ankommer næste aften.
|
4.
|
Ved ankomsten til Sparta modtages de venligt af Menelaos, som netop fejrer et dobbelt bryllup, sin søns og sin datters. Talen falder på Odysseus, og man opdager, at den ene af de fremmede gæster er hans søn Telemachos. Helena fortæller om en list, Odysseus brugte i Troja. Næste morgen udspørger Telemachos Menelaos om sin fars skæbne. Menelaos fortæller ham, hvad han har erfaret på øen Pharos af havguden Proteus om achaiernes hjemfærd og om Odysseus's ophold hos nymphen Kalypso. Imidlertid har bejlerne i Odysseus' hus hørt om Telemachos' rejse, og Antinoos lægger sig med et skib på lur i sundet mellem Ithaka og Samos for at snigmyrde ham på hjemfarten. Herolden Medon fortæller dette anslag til Penelope, som trøstes i sin sorg og fortvivlelse af Athene, der viser sig for hende i et drømme.
|
5.
|
Zeus sender Hermes til Kalypso og befaler hende at lade Odysseus drage hjem. Hun adlyder befalingen, skønt nødig. Odysseus bygger sig et fartøj og begiver sig tilsøs. På den ottende dag rejser Poseidon en frygtelig storm, som slår skibet i stykker. Leukothea giver Odysseus et beskyttende slør, ved hvis hjælp han svømmer omkring to dage; tredje dag når han fæakernes ø og redder sig ind i mundingen af en flod. Afkræftet falder han i en dyb søvn.
|
6.
|
Nausikaa, den fæakiske konge Alkinoos's datter, kører om morgenen tøj ned til floden til vask, ledsaget af nogle terner. Medens det vaskede tøj ligger udbredt for at tørres, spiller kongedatteren bold med sine terner, og kommer tilfældigt til at kaste bolden ud i floden. Ved det skrig, som de muntre piger i den anledning udstøder, vågner Odysseus, træder ydmyg hen til Nausikaa, og skildrer sin nød. Rørt af medlidenhed giver hun ham klæder og mad og råder ham til at gå op til byen til kongens gård. Selv kører hun hjem, og ledsaget af ternerne vandrer han til byen.
|
7.
|
Odysseus kommer til byen, træder ind i kongens palads, bønfalder dronning Arete og finder nåde for hendes og kongens øjne. Dronningen spørger ham om de klæder, han er iført, og han fortæller om de problemer, han har haft siden sin afrejse fra Kalypsos ø.
|
8.
|
Alkinoos opfordrer folket til at træffe de fornødne foranstaltninger til den fremmedes hjemrejse. Der afholdes kamplege. Odysseus kaster med diskos. Dans og sang. Den blinde skjald Demodokos synger om et elskovseventyr mellem Ares og Aphrodite. Fæakernes ledere giver Odysseus rige gaver. Ved aftensmåltidet synger Demodokos om træhesten i Troja. Odysseus bliver dybt bevæget ved at høre denne sang, og kongen, som lægger mærke til det, opfordrer ham til at fortælle sin historie.
|
9.
|
Odysseus afslører sit navn og fortæller om hjemfarten fra Troja, om sin uheldige kamp med kikonerne, og om sin ankomst til lotophagernes land. Dernæst om sit ophold i hulen hos kyklopen Polyphemos, som æder seks af hans mænd. Til hævn over udåden blinder Odysseus hans øje, og redder sig ved list ud af menneskeæderens magt.
|
10.
|
Odysseus kommer til Aiolos, som sender ham bort med en gunstig vestenvind, og giver ham rådighed over de andre vinde, som er indespærrede i en sæk, han får med på skibet. Han ser allerede Ithaka så nær, at han skimter kysten, men medens han af træthed tager sig en blund, åbner hans folk sækken, og stormene driver hans skibe tilbage til Aiolos, som bortviser ham i vrede. Derpå kommer de til laistrygonerne, som ødelægger elleve af hans skibe, og på det eneste, der er tilbage, kommer han til nymfen Kirke på øen Aiaia, som forvandler halvdelen af hans mandskab til svin. Beskyttet mod Kirkes magi af en trylleurt, han har fået af Hermes, trodser han hendes trolddom, vinder hendes kærlighed og frelser sine mænd. Efter et års forløb forlanger han at rejse bort, og Kirke byder ham at drage til indgangen til de dødes rige og spørge spåmanden Teiresias om sin fremtidige skæbne. Elpenors død.
|
11.
|
Odysseus kommer til kimmerierne. Ved nedgangsstedet til underverdenen ofrer han dødningeofre, hvorpå de afdødes genfærd nærmer sig. Først Elpenor, så Teiresias, som forkynder ham fremtiden; dernæst hans moder. Derefter Agamemnon, Achilleus, Patroklos, Antilochos og Aias. I det fjerne ser han Minos, Orion, Tityos, Tantalos, Sisyphos; endelig Herakles' skyggebillede.
|
12.
|
Tilbagekomst til Kirkes ø. Elpenors begravelse. Kirke angiver de farer, der venter ham på rejsen: sirenerne, Skylla, Charybdis og Solgudens kvæg på Thrinakria. Odysseus rejser bort. Sejladsen forbi sirenerne. Farer og ulykker på farten forbi Skylla og Charybdis. Landgang på Thrinakria, hvor hans folk forgriber sig på Solgudens hellige kvæg. Skibet knuses på havet i uvejr; Odysseus driver i land på Kalypsos ø Ogygia.
|
13.
|
Odysseus går ombord i et skib, fæakerne vil sejle ham hjem på, lægger sig i skibet, sejler sovende til Ithaka og bæres i land. Fæakernes skib sejler hjem, men bliver af Poseidon forvandlet til sten, Odysseus vågner op men genkender ikke sin hjemstavn. Athene åbenbarer sig for ham, hjælper ham at gemme hans gods og kostbarheder i en hule, rådslåer med ham om at dræbe bejlerne og omskaber ham til en gammel pjaltet tigger.
|
14.
|
Odysseus begiver sig hen til svinehyrden Eumaios, og finder venlig modtagelse i hans hytte. Hyrden sætter ingen lid til hans forsikring om, at Odysseus er i live og snart kan ventes hjem, men lytter opmærksom til et eventyr, som Odysseus opdigter om sig selv. Efter aftensmåltidet kommer en kold og stormfuld nat. For at prøve hyrdens sindelag, om han vil give ham en kappe at kaste over sig om natten, fortæller han en skæmtsom begivenhed, som engang fandt sted i Troia.
|
15.
|
Telemachos siger farvel til Menelaos, af hvem han får kostbare gaver, kører tilbage til Pylos, stiger straks ombord, tager spåmanden Theoklymenos med på skibet og sejler om natten hjem ad en omvej, for at undgå bejlernes efterstræbelser. Svinehyrden fortæller sit levnedsløb til Odysseus. Telemachos lander ved daggry, lader sit skib sejle op til staden, og tager selv ud til Eumaios.
|
16.
|
Telemachos kommer tll svinehyrdens bolig, og befaler ham at bringe Penelope budskab om hans lykkelige hjemkomst. I hans fravær åbenbarer Odysseus sig for sin søn og aftaler drabet på bejlerne med ham. Imidlertid lander Telemachos' svende ved staden til stor ærgrelse for bejlerne, som beslutter, han skal dø. Eumaios kommer tilbage til sin hytte.
|
17.
|
Ved daggry går Telemachos ind til byen. Lidt senere på dagen begiver Odysseus som tigger sig på vej, ledsaget af Eumaios, og møder gedehyrden Melantheus, som mishandler ham. Han kommer til sin kongsgård, og hans gamle hund Argos genkender ham. Odysseus går rundt til bejlerne og tigger. Antinoos kaster en skammel efter ham. Penelope forlanger Odysseus i tale. Eumaios vandrer hjem.
|
18.
|
Odysseus brydes med tiggeren Iros. Penelope viser sig for bejlerne, og får gaver af dem. Odysseus fornærmes af husets terner. Bejlerne går til ro.
|
19.
|
Odysseus og hans søn bærer våbnene ud af salen op i et kammer. Samtale med Penelope. Ved fodvaskningen bliver han genkendt af sin amme Eurykleia på et ar på benet. Penelope beslutter at lade bejlernes frieri afgøre ved bueskydning, og går til hvile.
|
20.
|
Odysseus, som har tilbragt natten i forstuen, vågner op ved at høre sin hustrues jamren. Eurykleia rydder op i salen til giIde på nymånefesten. Kohyrden Philoitios lægger sin troskab for dagen. Et varsel afværger mordet på Telemachos. Ved gildet bliver der kastet en kofod efter Odysseus. Bejlerne er forstyrrede, og midt under den vilde lystighed gribes de af anelser om døden. Spåmanden Theoklymenos bliver forhånet og fjerner sig.
|
21.
|
Penelopeia gør klar til den afgørende bueskydning. Telemachos vil prøve sin faders bue, men Odysseus forbyder ham det. Bejlerne forsøger, den ene efter den anden, at spænde buen, men forgæves; alt hvad det gør for at gøre den smidig, nytter intet. Odysseus giver sig til kende for de to ærlige hyrder, og befaler dem at låse dørene. Odysseus får endelig buen i hånd, og skyder en pil gennem øjet på hele rækken af opstillede jern, der er af skikkelse som bladet påen stridsøkse.
|
22.
|
Odysseus skyder Antinoos, og åbenbarer sig for bejlerne. Eurymachos beder om skånsel, men Odysseus er ubøjelig og vedbliver at skyde bejlerne ned, så længe han har pile. Telemachos henter våben ned fra kammeret, men glemmer at lukke døren, hvorpå gedehyrden sniger sig derop og skaffer bejlerne våben, men snart bliver han bunden af de trofaste hyrder. Kamp. Afgørende sejr. Kun skjalden Phemios og herolden Medon skånes. Eurykleias jubel over sejren. Salen gøres ryddelig, ligene slæbes ud, og de troløse terner bliver hængt. Odysseus ryger med svovl for at rense huset.
|
23.
|
Eurykleia fortæller sin frue, hvad der er sket, men denne stoler ikke på, at Odysseus virkelig er kommet hjem. Odysseus arrangerer dans og munterhed i huset for at skjule blodbadet for folket på Ithaka. Ved at meddele sin hustru en hemmelighed, som ikke er andre bekendt end hende, fjerner han al hendes tvivl. Genkendelse. Gensidig fortælling om, hvad der er sket for dem hver især. Om morgenen befaler Odysseus sin hustru at lukke sig inde, og vandrer derpå med sin søn og hyrderne ud på landet til den gamle Laertes.
|
24.
|
Bejlernes sjæle træffer i underverden Achilleus og Agamemnon i samtale med hinanden. Agamemnon priser Odysseus lykkelig ved at høre om hans hjemkomst og blodige hævn. Odysseus åbenbarer sig med lempe for sin fader, og genkendes af Dolios og hans sønner. Antinoos' fader Eupeithes vækker et oprør, som snart dæmpes ved Athenes hjælp.
|
Resuméet er en sprogligt let opdateret version af det, Christian Wilster lavede i 1830'erne.
|
|