DUMDRISTIG HIGEN

Horats, lyriske digte, bog 1, digt 3

Latinsk tekst (du skal selv rulle ned i dokumentet for at finde digtet)

Dansk oversættelse af Alfred Glahn (1920)

DUMDRISTIG HIGEN Afskedsdigt til Vergil Saasandt blot Kypros' høje Gudinde og Helenas Brødre, de Stjerner to, vil hjælpe Dig, Skude, Vejen at finde, og Aiolos baste de andre Vinde og kun lade Medbøren kule fro, 5 saasandt maa Du, som til fjerne Strande skal bære Vergil, som vi Dig betror, nu føre ham frelst over vilde Vande, saa han paa Attikas Kyst maa lande, min halve Sjæl har Du med om Bord! – 10 Stenhaardt var Hjertet, han bar i Brystet, - vist trefold Malm har dækket hans Barm! – der først til Fart over Hav sig trøsted i skrøbelig Baad og ej har rystet, naar Nord- og Vestvinden brydes i Harm, 15 ej gyst, naar Hyaderne Uvejr vækker, naar Notus fra Sønden raser saa gram: ens Magt over Hadrias Vande rækker, den virker, at Bølgerne tyst sig lægger, den rejser dem atter med fraadende Kam! 20 Den Mand tør Døden i Øje skue, - hvad rædsom Skikkelse end den bær ! – om ej vil for Havdybets Udyr grue, ej blinker, naar ude for Boven true, de skummende Bølger, de vilde Skær! 25 Hvad hjalp, at viseligt høje Magter drog Havets Skel mellem Land og Land, naar Baaden sin Last over Dyb dog fragter, naar Menneskens Børn ej Farer agter, men trodser Naturens Lov, hvor de kan! 30 Snild Himmelens Ild Prometheus røved, paa Trods han Menneskets Slægt den bød! Fluks Sot og Syge - ej fordum prøvet! – sin hærgende Dont over Jord forøved: Hast fik den før sentrammende Død! 35 Naturen nægted os Fuglens Vinge, dog Daidalos danned et Vingepar og prøved i Ætren sig op at svinge, og Herkules turde Kerberos tvinge: Hvad Daad er dødelig Mand for svar? 40 Ja, Himlen selv vi stræber at række af svimmel Hovmod vi er besat! Ej Juppiter Tordenkilen tør lægge: Hans Vredes Lyn maa vor Frækhed stække, ellers bryder hans Skranker brat. 45 Oversat af Alfred Glahn (1920)