Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
EJ JEG - MEN VARIUSTil M. Vipsanius Agrippa.Dit kække Mod, Din Sejersgang, hver Daad til Orlogs og i Felt, som øvedes af ukendt Helt, der fulgte trindt Dig paa Din Bane, vil Varius hædre med sin Sang, den Heltedrapets Digtersvane. Sligt Storværk lar jeg uforsøgt, thi dertil er for svag min Arm; og synge om Achilles' Harm, om Pelops' Æt, Odysseus' Togter, - hin Drot, forfaren udi Kløgt! Agrippa, derfor jeg mig vogter. Ej Lyren blev til Epos skabt, og Musen, - kyndig i dens Spil! og min Beskedenhed ej vil, jeg Cæsars Id og Din skal prise, hvorved I begge vilde tabt, jeg Uformuenhed kun vise! Hvem sang, saa ret det havde Klem om Mars's staalomhvælvte Barm, om, da Meriones paa Karm for frem, med Valens Støv bedækket, om Tydeus' Søn, der genned hjem selv Guderne, af Pallas ægget? Jeg synge vil om Gildets Dyst, hvor iltre Piger bruger Klør, (hvoraf dog ingen Yngling dør: kun stumpe Vaaben blev dem givet!) og se bestandig lige lyst - forelsket eller ej - paa Livet! Horats, Carmen I 6, oversat af Alfred Glahn (1920) |
Sidst revideret 26. 12. 2009