VIDES UT ALTA STET - Horats, lyriske digte, bog 1 digt
9:
Latinsk
tekst
(du skal selv rulle ned i dokumentet for at finde digtet)
Dansk oversættelse af Axel Juel (1933), og
Alfred Glahn (1920).
GODE RAAD -
Til Thaliarchus.
Soracte knejser ganske hyllet ind i Sne,
og Skovens Grene tynges af den hvide Dragt,
mens Floderne har standset deres vante Løb,
helt stivnede og kuede af Kuldens Magt.
Min Thaliarchus! Kulden skal du jage ud: |
5 |
læg rigeligt med Ved paa Arnen; hent et Fad
Sabinervin, der lagredes i fire Aar
for ret at kunne gøre Sjælen fri og glad.
Alt andet skal Du lade Guder raade for,
de som har Magt og Vælde over al Fornuft |
10 |
som standser Stormens Rasen, saa Cypres og Ask
staar ubevægelige i den stille Luft.
Spørg aldrig om, hvad Morgendagen bringe vil,
men tak for hver en Dag, din Skæbne skænker Dig,
glæd Dig, mens Du endnu er ung, ved Kærlighed, |
15 |
og nær ej gammelklog Foragt for Dans og Leg.
Bliv stærk og brun af Solens Brand i Sport og Spil
- Du bliver tidsnok aldrende og gram og graa -
glæd Dig, naar Stævnemødet stunder til,
og ønsk, at Skumringsstunden snart vil falde paa. |
20 |
Da skal Du høre Latterkluk fra Krogens Skjul,
forraadende, hvor hun staar gemt i Elskovs Tant,
og rane Dig, mens hun gør Modstand blot paa Skrømt,
en Ring af hendes Finger som et Elskovspant. |
|
|
HUSK PAA, DU ER KUN EEN GANG UNG!
Til "Thaliarch"
Ser Du, hvor Soractes Fjeld, det høje,
knejser under Vintersneens Dække!
Frosten stivner Vand til Is i Bække,
Skovens Grene sig mod Jorden bøje, -
under Sneens Vægt de næsten knække. |
5 |
Derfor dygtig Ved paa Baal Du lægge,
Thaliarch! - Din Kælder op Du lukke:
Frem nu med den støvbedækte Krukke,
Skaal paa Skaal af Vinen Du os række,
at Sabineren vor Tørst kan slukke! |
10 |
Over Resten skal Du ikke sukke:
Derom Guderne! Thi de kan tvinge
Vindene, - der over Hav sig svinge, -
saa Cypres og Ask sig ej maa dukke:
Stormen naar dem kun med stækket Vinge. |
15 |
Spørg ej om, hvad Morgendag vil bringe:
Regn hver Dag Du lever for en Lykke!
Glad Din Pige til Dit Bryst Du trykke!
Agt ej Ungdoms hulde Glæder ringe:
Ind i Dansens Kæde fro Du dykke! |
20 |
Førend Gammelmandens gnavne Nykke,
førend Rynkerne Din Friskhed skæmmer,
øv i Smidighed de unge Lemmer,
og til Stævnemødet Du Dig smykke,
hvor ved Aften høres sagte Stemmer! |
25 |
Røber Latter saa, hvor hun sig gemmer,
mens Du spejder med forelsket Øje:
Røv saa Ringen! Kun med skrømtet Møje
hun den spæde Arm imod Dig stemmer:
kælen Mø vil nok sin Bejler føje. |
30 |
Oversat af Alfred Glahn (1920)
|
|
|
<
|
|