Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

INTEGER VITAE

Horats, lyriske digte, bog 1, digt 22

Latinsk tekst (du skal selv rulle ned i dokumentet for at finde digtet)

Dansk oversættelse af Vilhelm Andersen (1903), af Alfred Glahn (1920), af Axel Juel (1933) og af Simon Laursen (2017)

RENT HJERTE Hvad vil, o Fuscus! den Vaabenfærd? Mit Liv er rent og min Sjæl er munter, Jeg trænger ikke til Spyd og Spær, Pilebundter, Om jeg saa gaar over Syrters Sand	5
Og mellem Kaukasus' øde Lider, Og hvor Hydaspes' sagnrige Vand Langsomt glider. Thi da jeg sværmede i min Skov Og nynned en af »Lalages Sange«	10
Traf mig en Ulv, der gik ud paa Rov - Og blev bange: Saa grumt et Best, som din Egeskov Har, tapre Daunien! skænket Foder, Og Jubas Ørken har rakt sit Rov,	15
Løvers Moder. Saa sæt mig da, hvor ej Busk, ej Træer I Sommerstraale forlyster Synet, Hvor Taagen ruger, og Juppiter Rynker Brynet!	20
Sæt mig, hvor Solgudens Flammepil Til Folk og Fæ bringer daglig Døden - Dog synger jeg om Lalages Smil Ufortrøden.
Oversat af Vilhelm Andersen (1903)

USKYLDS MAGT Til M. Aristius Fuscus. Den, der er ren og brødefri, ikke til Spyd eller Bue trænger; ej han om Skulderen Kogret hænger med de forgiftede Pile i, enten saa gennem Syrters Brand,	5
Fuscus, han gaar, eller gæste vilde Kaukasus' Fjeld, det ugæstmilde, eller Hydaspes' Eventyrland! Mig har en Ulv - jeg gik og sang Lalages Pris bag Skovens Grene,	10
sorgløs, hinsides Skellets Stene, - flyet: Ej væbnet jeg var engang! Udyr, som den Marokkos Jord, Løvernes golde Mor, ej føder, Dauniens Kriger ej den møder	15
der, hvor de vældige Skove gror! Stod jeg, hvor ej paa Steppen gold Træer sig kvæger i Sommermildhed, der, hvor Naturens barske Vildhed tynges bestandig af Taagen kold, -	20
stod jeg, hvor Sol i Brand og Glød døder alt Liv i Ørknens Egne: Lalage elsker jeg allevegne, - pludrende, smilende, - altid sød!
Oversat af Alfred Glahn (1920)

GOD SAMVITTIGHED Til Aristius Fuscus. Den, som er ren af Sind og fri for Brøde, kan ubevæbnet imod Farer smile, har ikke Brug for Spyd og Kogger, tungt af giftige Pile. Tryg til det øde Kaukasus han drager,	5
eller de hede Syrters Ørkenstrande, eller Hydaspesfloden, som beskyller sælsomme Lande. Thi da jeg vandred i Sabinerskoven, hvor jeg kun tænkte Lalage at prise,	10
hvor jeg kun søgte Stilhed for at digte hende en Vise, undveg en mægtig Ulv mig, mens jeg slentred sorgløs og uden Vaaben eller Værge, skønt den var grum, som Løverne, der bor i	15
Afrikas Bjerge. Enten man fører mig til golde, barske Sletter i mørke Lande under Norden, der, hvor de onde, tunge Taager hænger lavt over Jorden,	20
eller til Ørkner, tæt ved Solens Lue, hvor ingen Børn af Mennesker har hjemme, jeg vil dog elske, Lalage, Din søde Latter og Stemme!
Oversat af Axel Juel (1933)

TRYGHED Altid fri af synd og af skændig udåd savner ingen mand afrikanske våben - spyd og pile dyppet i gift og edder - kæreste Fuscus, enten rejsen går over Syrtens vover,	5
eller op på Kaukasus' fjerne fjelde uden ly og rast, eller når Hydaspes' eventyregne. Jeg så nemlig en ulv i Sabinerskoven, mens jeg sang min Lalages pris, alene,	10
våbenløs, kun tanke for ét - og bæstet flygtede for mig, grum og stor som aldrig man så i Daunus' rige, hjem for krigere, ulve blive, eller Jubas land har dem avlet, løvers	15
tørkende amme. Sæt mig blot et sted, hvor de golde sletter intet træ la'r gro i en sommerbrise, dér, hvor jorden plages af skyers væld og Juppiters vrede -	20
sæt mig blot et sted, hvor man mærker, solens vogn er nær, hvor ingen har lov at leve: jeg vil elske Lalages milde latter, Lalages pludren.
Oversat (lidet poetisk) af Simon Laursen (2017)

Sidst revideret 17. 4. 2017